Næsten for let

Vi var heldige at komme lidt før end beregnet afsted i fredags. Søren blev hurtigere færdig på kontoret og var derfor hjemme før mig. Da jeg kom hjem, havde han allerede lavede det meste at de ting som først kunne ordnes i sidste øjeblik, så som at fylde vand på campingvognen og tjekke op på at alt var på plads. Jeg hoppede direkte ud under bruseren og var dermed mere eller mindre klar til at kører.

Vi var lidt spændt på, hvor meget trafik der ville være, da det jo var den store-udrejse-fredag og med alle de “problemer” som den lukkede A7 ved Hamborg havde givet den foregående weekend, var vi sikre på at vi nok ville ramle ind i en del kø. Men vi har ferie, så det er end del af hyggen.

Vi kørte hjemmefra lidt i 12 middag og hen over Fyn og hele Jylland, var der nærmest dømt søndags tilstande, forstået på den måde at der næsten ikke var nogle biler på vejene. Vi undrede os meget over det og snakkede om, at det havde vi dog alligevel aldrig oplevet på sådan en fredag.

Mellem Flensborg og Hamborg, vidste vi at der var vejarbejde og der ramlede vi også ind i en kø. Det viste sig, at to spor fra A7 og to spor fra en tilkørselsvej, skulle flette sammen og blive til ialt to spor. Normalt giver det uden problemer, men vi sad nu alligevel der og bevægede os meget lidt.

Efter en små tre kvarter, kom vi endelig op til der hvor de fire spor fletter sammen, og lige derefter sammenfletningen så vi årsagen til den meget langsomme sammenfletning. En dansk bil på vej på ferie, var brudt sammen i ydresporet og derfor skulle alle biler nu flette sammen til et spor. Det giver unægtelig nogle problemer. Resten af vejen til Hamborg forløb uden problemer og fartpiloten var sat til hele vejen.

Vi nåede Elbtunnelen omkring 16:30 dvs. lige i myldretidstrafikken, altså den der normalt er myldretidstrafik. For igen var der ikke nogen kø, eller andet der gjorde at vi var nød til at sænke farten og vi kørte stille og roligt igennem Hamborg.

Aftensmaden blev indtaget på en lille rasthoff, hvor de havde salat på kortet og efter den sene frokost som bestod af en lille currywurst, var det grønne islæt tiltrængt.

Da vi have spist, kørte vi til den nærmeste rasteplads, som viste sig at være ret så hyggelig. Vi besluttede at her ville vi sove for natten, og med kun et par lastbiler og os, var det helt hyggeligt. Vi lavede en kop kaffe og te og slappede af i det grønne, inden vi lagde os ind og sove.