Vi føler os næsten hjemme

Campingpladsen som vi kørte ned til i Tournon-Sur-Rhone, er en vi faktisk har besøgt alle de gange vi har været i Frankrig og derfor føler vi os ret så meget hjemme. Det betød så, at vi denne gang ikke bare blev hilst på med hånd som vi plejer af campingmutter og campingfatter (som forøvrigt ikke forstår mange ord på engelsk), men denne gang med kindkys.

~Parcellerne er skyggelulde og med masser af plads, så man ikke føler at man ånder hinanden i nakken.

Pladsen er en lille familieejet plads, hvor det to store børn (og nu svigerdatter + barnebarn) er ved at overtage mere og mere. Ikke at de har givet det hele fra sig, men de unge har et større ansvarsområde. Familien og datteren, bor selv i deres hus på pladsen, så derfor er der en helt speciel atmosfære for os campister.

~Om eftermiddagen spiller campingfatter bull, men nogle at de andre mænd på pladsen og jeg må sige, at de får sig en lektion af ham – han er formidabel til det spil. Ikke at de andre er dårlige, men han er lige den tand skarpere, hvis han ikke lige bliver afbrudt af et eller andet han skal tage sig af.

~Campingmutter laver Pallea, som vi enten kan spise i barområder/restauranten eller tage med. Søren er ikke så vild med Paella, så det var kun mig der fik det. Om det smagte…. i den grad.