Vi tog sydpå og landede i

Ja, der er jo mange steder man kan lande i Europa, når man som os, havde sat en maksimal radius på godt 1000 km hjemmefra. Vi ville ikke kører længere, da vi jo kun har en uges ferie og den ikke skulle bruges på kørsel. Så stedet blev altså Alsace i det nordøstlige Frankrig, nærmere bestemt en lille flække 10 km syd for Colmar, som er hovedby i departementet Haut-Rhin.

Vi kørte hjemmefra fredag klokken 12:20 og det første stykke til Lillebælt, forløb fint og uden trafikale problemer. Da vi var ved Kolding, skal jeg da ellers lige love for at der kom gang i lastbilerne og ikke nok med der var mange, så havde de dælen dulme også enormt travlt. Jeg har aldrig oplevet så mange lastbiler som overhalede os og den lastbil vi lå bagefter, som på strækningen Kolding-Kiplev, som i fredags. det skal lige siges, at både lastbilen foran os og vi med campingvogn, kørte med 90 km/t, den tilladte for lastbiler, vi må faktisk kun kører 80 km/t og kørte derfor en smule for stærkt.

Vi krydsede den dansk/tyske græsne præcis to og ikke længe efter, blev jeg altså sulten efter en »currywurst mit pommes«, så vi holdte ind ved »Hütten und Berge«, en resteplads omkring 50 km syd for grænsen.

Efter min tiltrængte smag for fastfood, fortsatte vi mod Hamborg, hvor trafikke ikke gled helt så let pga. det vejarbejde der nu er på den strækning. Vi holdt heldigvis ikke i kø, men det var til tider lidt sammenklumpet. Præcis 16:20 var vi igennem Elbtundlen og fortsatte ufortrødent af A7, indtil vi gled over på A5 mod Frankfurt.

Da aftenen begynte at falde på, listede vi ind på en stor resteplads ca. 10 nord for Göttingen, for at overnatte. Normalt plejer vi, at finde lidt mindre pladser til overnatningen, og det skulle vi også have gjort dennegang. For hold nu op hvor var er meget larm og vi endte med ikke at få ret meget søvn i øjnene. Allerede lidt i to om natten, kune vi ikke holde det ud mere, og satte os derfor i bilen igen og kørte videre. Morgengryet nærmede sig da vi passerede grænsen til Frankrig.

Et stykke inde i Frankrig, fandt vi en resteplads, men skøn natur, hvor vi fik lidt morgenmad med kik til et par storke, som spankulerede rundt på de grønne arealer. Det var fantastisk at sidde så tæt på de stor fugle, som vi ikke ser ret megt til derhjemme.

Efter morgenmaden, kaffe og te, og et par toiletbesøg, kørte vi det sidste stykke mod vores bestemmelse sted, Camping Clair Vacances.

I receptionen fortalte den søde receptionist, at vi kunne gå rundt på pladsen og finde en parcel som vi synes om. Efter at have kikket på et par stykker, besluttede vi os for en og fik kørt vognen ind og på plads og igen, er jeg altså glad for at vi har mover på det går legende let at få den ind på parcellen. Støttebenene, som nu er elektriske, blev kørt ned uden anstrengelser, men blot en enkelt fingers trykken på en knap. Rejseteltet blev sat op på ingen tid, hold nu op hvor er jeg bare glad for, at vi har et telte der bare skal pustes/pumpes op. Så uden sved på panden, blev i færdige på sammenlagt 30 minutter.

Da alt var på plads, satte vi os i solen og bare nød at vi var fremme og færdige inden 12. Mens vi sad der, kom der et par høns gående som om de ejede det hele. Vi jokede lidt med, at nu havde vi da aftensmaden på plads og hvis vi var heldige også et morgen æg. Høsene var vist ikke enige og luntede videre.

På grund af den manglende søvn, var vi en smule trætte og besluttede os for at snuppe en lille lur, inden vi skulle ud og handle lidt ind. Det blev ikke til så lang en lur, da vi ikke rigtig kunne finden den indre ro. Jeg opgav hurtigst og greb min toilettaske og hoppede i badekåben. Et dejligt bad senere gik jeg tilbage, og fandt Søren siddende udenfor og var klar til det samme. Da vi begge var færdige, kørte vi ind og fik handlet.

Da mørket begyndte at falde på, måtte vi krybe ind i vognen og det var også der vi indtog vores aftensmad, inden vi hoppede i seng.