I dag blev juletræet på Flakhaven (Rådhuspladsen) i Odense og jeg havde en aftale med to beboer på et plejecenter om, at de skulle med op at se det. Da jeg ankom og havde taget cyklen ud og klargjort den, gik jeg op på de afsnit hvor jeg skulle hente beboerne, desværre var den ene af beboerne lige gået en tur, da personalet havde glemt, at hun skulle med. Så jeg fik kun fornøjelsen af en beboer, men hende har jeg som kørt med før, så det var helt fint.
Vi trillede op til banegården, hvor vi skulle mødes med nogle af de andre piloter og deres beboer. Der er kun én cykel for hvert plejecenter og aftalen om at mødes, er foregået over gruppens FB side, for normalt kører vi for os selv. I alt var vi 6 piloter og da alle var samlet, kørte vi i samlet flok op til Falkhaven.
Der var allerede rigtig mange mennesker oppe i midtbyen, så vi trillede meget forsigtigt afsted. Vi kørte over ved siden af Odense Domkirke og fik alle cyklerne placeret, så beboerne kunne se juletræet og hører noget af den underholdning der var.
En halv time før træet skulle tændes, kom Anker Boye, Odenses borgmester, og hilste på beboerne og os piloter, han havde sågar tid til at få en kop kaffe og en sludder med borgerne i cyklerne, inden han skulle over og sammen med “julemanden” stå for at tænde træet og alle andre julelys.
Det var end kende koldt, og da beboeren og jeg kørte hjemad, kunne jeg godt mærke, at mine tær var en kende kolde. Jeg fik fulgt beboeren op på hende afsnit og sagt farvel, hvorefter jeg sat cyklen ind i det skur, som høret til plejecenteret. Derefter satte jeg mig i min bil, skruede op for varmen og ringe til Søren, for at fortælle, at jeg var på vej hjem.
Hjemme ventede Søren med Chai Latte, suppe og ild i brændeovnen. Whats not to like. ♥ ♥ ♥
3 kommentar
Karin Abildhauge
22. november 2015 at 09:14En vidunderlig lørdag. Og koldt, det var det også her, så hvis ikke du have ski sokkerne på, så forstår jeg godt du frøs. Godt bil, Latte, suppe, brændeovn og Søren tog hensyn 🙂
Vi skal først tænde juletræet på fredag, samme fredag hvor der er Black Friday. Måske skal vi springe over, da Otto skal have 1 års vaccine kl. 13.30. Iflg. yngste er svigersønnen lidt “pylret” omkring dette, nu får vi se.
Ønsker dig/jer en dejlig søndag.
Catarina
23. november 2015 at 20:26Det var virkelig en dejlig lørdag og bare at se den glæde det giver et andet mennesker er mere en rigeligt for mig og når jeg så ligefrem hygger mig også, er det jo en win win situation 🙂
Her er det også BF på næste fredag, og der skal jeg også til julefrokost med firmaet, så der bliver vist mange mennesker inde i Odense. 🙂
Jeg kan huske at Christian blev lidt småsløj efter den vaccine, så forstår egentlig godt din svigersøn 😀
Så er det nu – Catarina
18. december 2015 at 06:35[…] har planer om, at nå ind til Odense og se lidt mere af juleudsmykningen, end jeg gjorde sidste gang jeg var i midtbyen. Jeg vil også nå at se et par af veninderne inden julen er over og og og… men nu må jeg se […]