Råbjerg Mile og nye naboer

I går skulle vores nye naboer komme, nemlig Sørens søster og svoger. Vi fik en sms da de kørte hjemmefra og vidste så cirka hvornår de ville ankomme. Vi besluttede at vi ville ned og se Råbjerg Mile. Jeg har aldrig være dernede hvor i mod, Søren har været der for over 20 år siden.

Råbjerg Mile altså imponerende. Kæmpe stor og sikke en natur. Råbjerg Mile er Europas største vandreklit, og bare det at gå på dens sand er en lise for sjælen. Vi ankom relativ og derfor var der ikke mange andre mennesker, der var måske en 2-3 andre familier. Men dem kunne vi næste ikke hører, da sandet sluger rigtig meget lyd, det er lige før jeg vil sige, at stilheden er overvældende.

Efter Råbjerg Mile, tog vi ind til Skagen igen og fik handlet lidt, og ja vi var igen for fiskehandleren. Søren havde ikke spist morgenmad, da han ikke var sulten og jeg havde kun snuppet en lille portion skyr med chiafrø, så frokosten, som mest bestod af fisk, var blevet indtaget var klokken lidt over 12.

Klik på billederne hvis du vil at se har lyst til at se dem i et lidt større format

Mens vi ryddede væk og lavede os en kop kaffe og te, fik Søren en sms fra hans søster, at nu var de kørt ind i Skagen. Det passede jo perfekt og Søren gik op for at tage imod dem.

Vi hjalp dem med at komme på plads og få sig indrettet, hvorefter vi hyggede i solen resten af eftermiddagen, indtil vores maver begyndte at bede om noget aftensmad.

Arthur, Sørens søster og svogers hund, er en rigtig campinghund og han ved præcis havd han må og ikke må, ligesom han ved at det at gø, er ikke noget man gør. Det er altså en fornøjelse at være sammen med hunde som man ikke “skal være over” hele tiden.