I går var det tid til Sørens om min årlige tur til Cirkusrevyen. I år var det kun os to der skulle ind og se forestillingen. Vi havde aftalt med de to store drenge og deres kærester at vi skulle mødes på Bakken og finde et sted hvor vi kunne få en sen frokost. Frokosten blev det dog ikke til, da vi holdte i kø, for at komme af motorvejen, kø i mere end en halv time for at kunne parkere og så var der SÅ mange mennesker på bakken, at frokosten, som alle steder slutter kl 16, løb ud. Vi fandt dog et sted hvor vi kunne få noget mad. Det var udemærket, men ikke noget “at skrive hjem om”.
Da klokken nærmede sig 17:30 sagde Søren og jeg farvel til drengene og deres kærester og begav os i gåsegang over mod Cirkusrevyen.
Vi fandt vores pladser og nød revyen. I pausen stillede vi os udenfor og nød en sodavand hver (vi skulle jo kører hjem) og nikkede (hilste) til enkelt “kendis”. Revyen som sådan var helt fint og vi følte os godt underholdt, men den manglede en smule bid i numrene. Men et er sikkert, vi havde en hyggelig dag og aften og vi er også at finde i teltet igen næste år.
4 kommentar
Karin Abildhauge
12. juni 2016 at 12:08Pyha, kø på motorvej, landevej og ved parkering kan virkelig irritere. At maden så kun var så som så, kan smitte af på resten af dagen, godt det ikke var så slemt at næste års tur i teltet ikke er sløjfet.
Ønsker dig/jer en dejlig søndag.
Catarina
12. juni 2016 at 12:14Mange tak og rigtig meget i lige måde Karin. 🙂
Vi lader os nu ikke slå ud af “så lidt” og det er med at finde det positive og det var at vi fik tid sammen med drengene og vi hyggede os også bagefter 😀
Jytte Due
14. juni 2016 at 13:07Nu fik du mig rigtigt ned ad Memory Lane, Catarina.
I mange år besøgte vi i min familie både Cirkusrevuen og Lommerrevuen hvert år, og vi har nok set de fleste af de store numre, både når de blev udført af Dirch Passer alene eller i selskab med Keld Petersen og ligeledes Preben Kaas og Jørgen Ryg på slap line ude på Frederiksberg. Det var tider – ustyrligt morsomt, men også med bid bag grinet …. og masser af ynde, når Lommerpigerne indtog scenen, og Lone Herz og Kirsten Walter vimsede rundt. Tænk at have været så heldig!
Catarina
14. juni 2016 at 18:58Ja, det må bestemt have været en oplevelse at have oplevet de store revystjerner, dengang de var på toppen. Det kunne jeg godt have tænk mig. Men hver sin alder sine revyer. Tak fordi du delte lidt at dine egne oplevelser Jytte. 😀