Morgen gryede med blå himmel i Liverdune og vi var friske efter en god nats søvn og et par gåture langs floden. Efter at havde nørklet med vores ene gasflaske (hvilket ikke blev løst) kørte vi afsted fra Liverdune kl. 7:45 og satte GPS’en til at undgå betalingsmotorveje. Målet var Mouan-le-Fuzelier, ca. 45 km syd for Orléans Vi kom ud på nogle rigtig fine landeveje og motortrafikveje, som flere steder var på 4 spor. Vi nød at have en masse natur at se på og ikke mindst at se andet en ordinære motorveje.
Det går selvfølgelidt lidt langsommere da, vi indimellem også kørte igennem mange små og hyggelige franske byer, men tiden var vores egen og vi skulle ikke kører mere end små 450 km den dag. Det er virkelig en smuk rute og én vi helt vil kører igen, en anden gang.
Vi stødte på en enkelt forhindring på vejen, en lastbil hvorpå det ene dæk var eksploderet, men vejhjælpen var på stedet og da det var lige ved en afkørsel, blev vi bilister gejtet op af afkørslen og ned igen på den anden side. Men ud over det, forløb turen smertefrit.
Vi ankom til Camping la Grande Sologne kl. 14:45 og var lidt spæmdt på om der var fyldt op. Men vores bekymring blev gjort til skamme, for der var mange pladser fri, selvom der i den nærliggende by, var hestestævne og dermed en del hestefolk. Camping la Grande Sologne er en naturskøn plads med fiskesø i midten og enormt hyggelig, med et friluftsbad som nabo til receptionen. Vi havde på forhånd besluttet os for, at vi ville blive i 5 nætter, men det afhang jo meget af hvad vi synes om at ligge der og hvordan været ville arte sig.
Vi fik endnu engang tjekket ind og udleveret adgangskoden til deres WiFi, som viste sig at være lidt langsomt, men ikke mere end at vi kunne se Tour de France, så helt galt var det ikke.
2 kommentar
Karin
23. juli 2016 at 06:49Dejlig tur ned gennem Frankrig, og god ide at benytte de mindre veje, jeg har ikke selv forstået det at kører ud i det blå princippet, altså i bil, på cykel og gåben jo. Men kan transportvejen fra A – B køres efter ud i det blå, så er jeg også stor fortaler. Der er langt flere sanse indtryk, og ja, det tager med garanti ikke længere tid 🙂
Godt der både var plads og mulighed for at følge med i Tour de France 🙂
Catarina
23. juli 2016 at 09:35Det er helt vildt fantastisk alt det vi ser på vores vej og den ro der er. Og bare på den lille tur her, har v faktisk sparet 36€ så det er jo også en del. 🙂
Vi hygger os med Touren og i det hele taget det at få slappet af. 🙂