Ikke som sandet i et timeglas

Jeg synes ikke rigtigt tiden arbejder til min fordel. Det er som om den der tid forsvinder for mig, ikke som i et timeglas, hvor sandet langsomt siver ned. Nej, det er mere som tiden forsvinder, som hvis selv samme timeglas med ét, blev fejet af bordet og landede, splintrede i tusinde stykker, på et stengulv.

Ugen har budt på alt det sædvanlig, men også lidt ekstra. Arbejdet fylder på hverdage, men også en fødselsdag fejrede vi i denne uge. Men far fyldte nemlig 78 år. Han har de sidste par år, manglet en rigtig god vinterjakke, så jeg fandt en dejlige var én til ham hos UNIQLO hvor jeg ofte har handlet jakker og diverse andre tekstiler.

Det var også i denne uge at mine nye gummistøvler fra UK, landede. De er præcis så lækre som jeg regnede med og har allerede været ude i regnen, hvor de slevfølgelig holdt tæt.

De franske gloser er også blevet terpet igennem, og det gøres for det meste på mine gåture til- og fra arbejde. Det er en dejlig måde at få teksten ind på, inden jeg her i weekenden sætter mig og oversæter og laver de opgaver vi har fået for.

Denne weekend byder på dejligt samvær med venner, som det er en rum tid siden vi har set.