Som løven i et bur

Jeg har mildestalt sovet dårligt i nat. Næsen løb, halsen gjorde ondt og til tider kunne jeg nærmest ikke få luft, pga. den tiltagende tilstoppede næse. Jeg tog konsekvensen kl 5 og stod op for at se, om det hjalp. Nope, det gjorde det ikke og da klokken var halv syv, måtte jeg meddele jobbet, at de ikke så mig i dag. Efterfølgende hoppede jeg igen under dynen og snuppede et par tiltrængte timer. Ikke at jeg blevmere frisk af det, men skade gjorde de heller ikke.

Jeg har en bunke lommeletter som liggende klar, alle taget ud af pakken, for at jeg ikke først skal fumle med at hive en lommelet ud af pakken, når nyseriet tager fat og næsen mere vidner om Niagara Falls, end en almindelig næse med fuld gennemluftning.

Jeg må så igen konstatere, at jeg altså bare ikke dur til at være syg og dermed være tvunget til at holde mig under dynen, eller tæt på brændeovnen for ikke at fryse ihjel (overdrivelse fremmer forståelsen). Jeg er ikke indrettet til at være inde dagen lang (selvom vi job kræver det) for mine morgen og eftermiddagsgåture (ialt 4,85 km) til og fra kontoret, er altså bare så skønne og dem savner jeg allerede. Lige nu overvejer jeg, om det er forsvarligt, at tage masser af tøj på, og gå en lille tur udenfor. Men først endnu en lur.