Lyder det ikke spændende? Det synes jeg i hvertfald at det gør. Jeg gad da virkelig godt prøve sådan en tur, specielt når jeg sidde og læser om denne tur som starter i dag, så kunne jeg godt lige hente vores campingvogn, få den pakket og så ellers afsted. Jeg tænker, at jeg så også kunne være så heldig, at se nordlyset danse hen over polarhimlen. Wauw!
Vores campingvogn er godt nok ikke en vogn som er optimeret til, at kunne klare dagsfrost, da alle rør og afløb ikke er isoleret til det, ligesom selve kassen og bunden heller ikke har ekstra isolering, som de deciderede vintervogne. Men med gasvarme kommer man rigtig langt, selvom det selvfølgelig er en lidt dyre løsning.
Jeg glæder mig til den dag hvor vi bare kan tage afsted, hvornår det skal være, uden at skulle se på om vi nu har feriedage nok til det. For som det er nu, så bruges de fleste feriedage til somerferien, og den elsker vi at tilbringe sydpå.
1
8 kommentar
Karin
29. januar 2017 at 08:58Hyggeligt at drømme. Og en spændende oplevelse, jeg fint kunne drømme med på, trods jeg som oftest foretrækker sol og varme, det er jo nok fordi vi kun har vores 5 – 6 ugers ferie om året. Når vi kommer i mål, for mig om knapt 10 år (forhåbentlig bliver der ikke pillet ved den – håber det ikke) og du lidt længere frem i tiden, så kan flere af drømmene blive en realitet.
Ønsker dig en dejlig søndag, trods vejret.
Catarina
29. januar 2017 at 10:15Vi kan godt mærke at campingsæsonen er ved at nærme sig og vi kan næsten ikke vente til foråret rigtig ankommer og det med de mange dejlige freidage 😀
Jeg håber heller ikke de piller for meget ved den pensionsalder, for jeg synes faktisk det har gjort rigeliget de senere år.
Du ønskes også en dejlig afslappe søndag Karin.
Celena
29. januar 2017 at 14:27Nice dream to have! I hope that spring comes soon for you…. and your caravan 😉 God Sondag! xox
Catarina
29. januar 2017 at 15:32Its always nice to have dreams and one day they all become real 😀
Have a nive Sunday my Canadian friend 😀
Jytte Due
29. januar 2017 at 16:00Der skal godt nok god tid til selv alt køre til Nordkap, hvad enten det er sommer eller vinter. Da mine børn var små, og jeg med dem var på besøg hos min søster i Norge, spurgte jeg hende en dag, om hun ikke lige kunne se efter børnene , mens jeg smuttede en tur i bilen til Polarcirklen. ‘Ha!’, sagde hun, ‘der er lige så langt fra Oslo til Pollarcirklen som fra Oslo til Sicilien! ‘ så jeg kom ikke af sted; tænkte, at jeg skulle stille det ønske i bero, til jeg blev pensioneret. Det er jeg så nu … med begrænset økonomi og dårligt helbred, så læren, jeg gerne vil give videre, er, at man ikke skal vente med de store ønsker, til man bliver gammel. Til den tid kan man så ønske sig noget andet.
Fortsat god weekend
Jytte
Catarina
29. januar 2017 at 19:10Ja, der skal bestemt god tid til, og specielt hvis man som jeg kunne ønske mig det, køer langs polarcirklen. bare derop er der jo 1800 km, og med turen fra øst til vest er jo næsten det samme. 😀
Du har helt ret, man skal ikke udskyde det for længe, for vi ved jo ikke hvordan vores helbred har det, når vi engang gerne vil.
God søndag til dig Jytte.
Jan
29. januar 2017 at 17:39Vi har holdt en del ferier i egen bil der nordpå i både Sverige og Norge og 2 gange er vi kørt til Nordkap.
Første gang til Nordkap kørte vi til Stockholm, sejlede om natten til Helsinki, kørte fra Helsinki til op gennem Finland og havde overnatning i Happaranda. Derefter ind i Finland igen og til en lille by Kamanen helt nord i Finland. Derfra ind i Norge og via Lakselv direkte til Nordkap…d.v.s. en lille flække ved navn Skarsvåg hvor vi boede i en uges tid i en hytte. Selve turen op tog ca. 4 dage og det i person-bil. På selve Nordkap er der en stor parkeringsplads og der overnatter masser af campister – både campingvogne og Mobilhomes. I Skarsvåg er der også campingplads og hytter. Turen hjem gik igennem Norge via Alta, Tromsø m.m. og ned til Trondheim, derefter gennem Gudbrandsdalen til Oslo og så hjem i et hug fra Oslo via Helsingborg/Helsingør. Den tur tog vist 6 dage.
Anden gang tog vi turen ad Inlandsvägen i Sverige op til Happaranda, og derefter samme tur som sidst via Kamanen i Finland ind i Norge…..men her kørte vi så fra Lakselv ud på Varanger Halvøen og rundt der og så til Nordkap. Hjemturen gik fra Nordkap via Alta og Tromsø til Riksgränsen og så til Abisko, Kiruna og så Kystvägen i Sverige næsten ned til Stockholm og så ind til Siljan søen i Dalarna og derfra i et hug hjem. Jeg kan ikke lige huske dage tallet her.
Når I kører med campingvogn tager det lidt længere tid….2-3 dage måske ekstra hver vej.
Der er pænt mange campingvogne og mobilhomes der nordpå, så bare se at komme afsted 🙂
For resten…..vi så ikke Nordlys, men til gengæld havde Midnatssol stort set hele tiden 🙂 Vi var jo afsted i midten af maj til lidt ind i Juni begge gange 🙂
Catarina
29. januar 2017 at 19:15Ja, nordlys ses ikke om sommeren, men derimod midnatssolen og den har ejg set, da jeg for mange år siden nettop var på Nordkap. Det er nu ikke Nordkap jeg gerne vil se, men derimod, som i artiklen jeg linker til, køer lang Polarcirklen, fra øst mod vest, eller omvendt. Og dertil skal j´vi bruge mere end de tre ugers sommerferie som vi har som den lange ferie. Så det bliver nød til at vente til vi engang går på pension og har tid til at tage den med ro og kørre nettop her om vinteren, hvor der er større chancer for at se nordlyset. 😀
Det lyder som nogle spændende ture I har været på, men jeg tror jeg holder mig væk om sommeren, for jeg ved at erfaring og fra svoger og svigerinde, at myggene er der masser af på den årstid og jeg myg er meget glade for mig 😀