I dag kan mine forældre fejer deres treoghalvtredsenstyvende bryllupsdag. Det er altså en pæn slat og ikke en jeg på nogen måde tror Søren og jeg når, for med kun 7 år som ægtefolk, så er det nok lige en tand for optimistisk.
Jeg mindes stadig mine forældres guldbryllup, hvor de var så flinke at rejse til Thailand for at slippe for os andre. Aii, ikke for at slippe, men for at nyde dagen- og ferien sammen under varme og solrige forhold. Men det ville Søren og jeg så ikke lade dem. Vi tog da bare til Thailand og overraskede dem. Og overrasket skal jeg da i den grad love for de blev, men det kan du jo læse på linket her ovenfor.
6 kommentar
Karin
7. marts 2017 at 07:10Hjertelig tillykke til og med dem.
Jeg kan godt huske stilheden frem til overraskelsen blev delt, eller bare det at fortælle 1 der egentlig var noget andet 🙂
Du skal de aldrig sige aldrig, hvad er det nu alderen for dit biologiske ur er? Og der er da flere der fylder 100 år nu til dags, så det kan da lade sig gøre.
Catarina
8. marts 2017 at 07:07Mange tak Karin 🙂
Det var lidt pecielt at skulle holde på den hemmelighed, men det lykkedes til fulde 🙂
Hvis vi er meget heldige når vi det, men det er ikke noget jeg som sådan går efter. Det at have det godt og dejligt de år vi er sammen, er det der betyder mest, ikke længden.
Helle K.
7. marts 2017 at 08:46Tillyke til og med dine forældre 🙂
Jeg satser på at nå 53 år med min håndværker, men vi startede jo også tidligt.
Catarina
8. marts 2017 at 07:07Mange tak Helle og ja, I når det nok. 🙂
Celena
8. marts 2017 at 23:43Wow! That is inspiring! Stort tillykke 🙂
Catarina
9. marts 2017 at 09:04Thanks a lot 😀