Menu
Familieliv

Nye titler

Den 2. december 2018, fik Søren og jeg nye titler. Søren blev farfar og jeg bedstemor. Svigerdatteren og mellemstemanden nedkom kl. 01:56 med en dreng på 54 cm og 3750 g. Det’ stort!

Allerede lørdag aften var vi blevet adviseret om at de unge mennesker var taget på fødegangen – det var nu også “på tide”, da terminen allerede var overskredet med 9 dage. Med besked om den snarlige fødsels, holdt vi telefonerne åbne da vi gik i seng og ca. kl. 02:30 tikkede der en sms ind at nu var gutten kommet og alle havde det godt. Vi stod selvfølgelig op og satte os ind i stuen for lige at snakke, for med sådan en besked, kunne vi ikke bare sådan ligge os til at sove igen.

Efter at have sovet lidt igen, drukket morgenkaffe og fået en sms om at de var kørt på barselsgangen, satte vi os i bilen lidt over frokost og kørte afsted.

Vi ankom præcis kl 15 til Hillerød Hospital.

Og wauw…. sikker en lille lækker gut. Mørkt langt hår og helt og aldeles perfekt.

Jeg blev helt rørt da vi ankom til barselsstuen. Jeg er med årene blevet blødere og rundere i kanterne. Tænk at vi har børn som er nået den alder, at de selv får børn. Jeg har mere og mere fundet ind til værdierne i livet, meget mere, end jeg havde da jeg var ung og selv blev mor. Tænk at vi nu er henholdsvis farfar og bedstemor – ja, farmor bliver jeg ikke til de to ældste drenge, da der allerede finde en farmor der, men bedstemor er knage mindst lige så godt. ♥

Vi bliver jævnligt opdateret med billeder, da vi har lavet et fælles album, som vi kan dele billeder i. Så selvom det er 9 dage siden vi så Gutten, så følger vi lidt med på sidelinjen. Og allerede i weekenden, skal vi over til den lille familie igen. 


Tak fordi du havde lyst til at læse med.

 

11 kommentar

  • Helle Klitgaard
    11. december 2018 at 14:42

    Hjertelig tillykke med jeres barnebarn og de nye titler 💙 det bliver fantastisk at følge den lille fyr på nærmeste hånd, det er en af fordelene ved den digitale tid, vi lever i.

    Reply
    • Catarina
      11. december 2018 at 15:52

      Tusinde tak skal du have Helle. Det er skønt at vi kan følge med på afstand nå nu de ikke lige bor her rundt om hjørnet. 😀

      Reply
  • Liselotte
    11. december 2018 at 15:08

    Tillykke med den nye, fine verdensborger og med de nye titler 🙂

    Reply
    • Catarina
      11. december 2018 at 15:52

      Tusinde tak skal du have Liselotte 😀

      Reply
  • Lissy
    11. december 2018 at 19:33

    Det er så fint at være beste mor, tilykke

    Reply
    • Catarina
      11. december 2018 at 20:58

      Det er dert bestemt Lissy. Tak for din hilsen 🙂

      Reply
  • Karin
    12. december 2018 at 06:18

    Hjertelig tillykke til og med denne lille guldklump 💙👶
    De fine titler betyder en ny epoke. En ny tilgang til livet har nu taget fat.
    Det at få små hilsner på sms i privatskyen/gruppen. Det er så vidunderligt.

    Reply
    • Catarina
      12. december 2018 at 11:45

      Tak igen Karin 😀
      Det bliver helt sikker en spænden tid og vi glæder os til at følge med – og ja, teknologien gør det noget nemmere i dag end da vi havde børn 😀

      Reply
  • Letten
    12. december 2018 at 15:56

    Tillykke. Jeg glæder mig også til min nye titel til april.

    Reply
    • Catarina
      12. december 2018 at 17:23

      Mange tak Letten 😀 Uha… der er ikke længe til april. På forkant tillykke 😀

      Reply
  • […] 14 dage siden blev vi som tidligere fortalt, bedsteforældre til en lille gut. Og dengang da vi besøgte den lille familie på barselsgangen, aftalte vi at vi skulle komme over […]

    Reply

Skriv en kommentar