Den smukkeste søndag

Efter at have tilbragt lørdagen i t-shirt, uldsokker og den store vamsede trøje min mor har strikket til mig med indendørs sysler, vågnede jeg i dag mere udvidet end jeg har været i flere måneder. Jeg måtte simpelthen ud i den friske morgens frost og gå, bare gå en tur. Jeg klædte mig på, slugte den kop kaffe Søren serverede for mig og hoppede derpå i gummistøvlerne og dunfrakken. Kameraet og et ekstra batteri røg med da jeg lukkede bryggersdøren bag mig.

~Husk du kan trykke på billederne, hvis du vil se den i en større størrelse.

HOLD nu op hvor var det en dejlig tur og hvor var det godt jeg ikke ventede med at gå til senere på formiddagen, for lyset var helt fantastisk og jeg nød i den grad turen igenne skoven ud til markerne og igen igennem skovene på den anden side. Jeg har vist før fortalt, at det er sjældent jeg møder nogen i skovene omkring os, men i dag, mødte jeg temmelig mange, for Odense Orienteringsklub, havde arrangeret et løb for de 10-12 årige (det vil jeg skyde på de var) og der var mange. Jeg troede faktisk ikke, at der var så mange børn der dyrkede orienteringsløb, men der er der, i hvertfald i Odense. Da jeg på tilbagevejen gik forbi en af de mange gårde, galede hanen op imod en ensom luftballon, som sagte sejlede hen over hovederne på os. Hønsene blev lokke ud på marken af hanens galeri og mens jeg fortsatte hjemad med hanes gal som farvelsalut, tænkte jeg på Søren og min fantastiske  tur i luftballon for et par år siden. Hjemme havde Søren have sørget for en lun brændeovn og en dejlig chailatte til mig. Søndagen startede skøn og forblev det resten af dagen, som her på matriklen er blevet brugt på lidt praktiske ting så som vinduesafvaskning. Nu må solen godt kunne på mine vinduer igen, få nu er de til at se ud af. Ha’ en dejlig søndag aften.