Den sidste formiddag på Asara blev brugt præcis som dagen før, nemlig med at nyde en dejlig lang morgen, afslapning ved poolen og og på vores egen terrasse og pool. Kl. 12 tjekkede vi ud og der holdt der også en taxa og ventede på at fragte os til Bankok, hvor vi skulle tilbringe en enkelt nat, inden vi skulle flyve hjemad.
Vi havde ikke før benyttet af at overnatte på Novotel ved lufthavnen, da vi altid har skulle flyve om natten, men denne gang skulle vi flyve ved middagstid og derfor gav det fin mening at indlogere os på hotellet.





Det er en kæmpe hotel og bæger præg af at folk for det meste kun bruger det til en en overnatning. Bare receptionen er vildt stor, men det har 2 atriumgårde. Denne ene indeholder en smuk lille have og den anden et lækkert poolområde.
Vi tjekkede ind hen på eftermiddagen efter at havde siddet i kø på motorvejen det sidste stykke til lufthaven, men vi havde ingen stress over det, da vi jo først skulle flyve den næste dag.
Vi havde hjemmefra bestilt et standard værelse, men i receptionen, upgraderede de os så til en juniorsuite, lækkert.





Da vi var kommet lidt på plads, valgte vi at gå over i terminalen, for at se hvor lang tid der ville gå med at komme derover. Der er en tunnel under vejen fra hotellet til afgangshallen og alt i alt, og det ikke mere end små 10 minutter, så vi havde nu en ide om, hvornår vi skulle forlade hotellet næste dag.
Da i kom tilbage til hotellet, hoppede vi i badetøjet og gik ned til poolen. Det var utroligt roligt derned, og det til trods for at lufthavne ligger klods op af hotellet. Men vi hørte ikke et eneste fly. Dejligt.




Da aftenen faldt på, gik vi på værelset og snuppede et bad inden vi fik lidt aftensmad, hvorefter vi hoppede i seng.
Næste dag fik fik vi morgenmad, sammen med en masse andre kinesere, som lignede de var fra et rejseselskab. Der var så meget “gang” i morgenmaden, at vi måtte vente i meget lang tid bare for at få kaffe og i det hele taget var det ikke en fornøjelse. Så det blev vi hurtig enige om, at det ikke var nødvendigt at betale 150 DKK pr næse for morgenmad en anden gang. Det ville have været hyggeligere og helt sikkert også billigere, at være gået over i en af de mange restauranter i lufthaven og spist.
Vi snuppede en sidste tur i poolen inden vi igen tog et bad og pakkede de sidste småting i kufferten og begav os over for at tjekke ind.
Små 14 dage er nu slut og det var 14 dejlige dage.
Vi ankom hjemme i god behold og da det var fredag dagen efter, tog jeg lige på arbejde en enkelt dag, hvorefter det var weekend.
Ingen kommentar