Nu var vores ferie jo ikke kun en daseferie selvom det er dejligt. På et tidspunk, så trængte vi igen til at se lidt andet end det lokale, så vi besluttede os for at tage ud til Phraya Nakhon Cave, som Søren og besøgte på vores bryllupsrejse.
Vi bestilte vores tur online ved Hua Hin Cab, som vi har rigtige gode erfaringer med. De tilbyder udflugter, sådan at man bestiller turen og på den måde har bilen og chaufføren til sin rådighed 10 timer. Priserne meget billige, selvom det på ingen måde er små og gamle biler vi kommer til at køre med.
Vi havde booket en tur som indbefattede et besøg Phraya Nakhon Cave, Dolphin Bay, Laem Sala Beach, Khao Daeng View Point. Turen var estimeret til at vare 10 timer, så selvom vi egentlig kun ville se Phraya Nakhon Cave og Dolphine Bay, ville vi have bilen i 10 timer. Vi havde bestilt afgang fra vores hotel kl. 8:00 og allerede lidt i 8 holdt der en Toyota Innova klar ved hotelindgangen.
Phraya Nakhon Cave
Er nok en af Thailands smukkeste og helt sikkert også den mest fotograferede grotter. Phraya Nakhon Cave befinder sig en lille times kørsel syd for Hua Hin i Khao Sam Roi Yot nationalpark.
Båd til Laem Sala stranden
Turen til grotten starter ved parkeringspladsen i Bang Pu-landsbyen hvor bilen og chaufføren ville vente til vi kom retur. Ved Bang Pu, du kan vælge om du vil klatre hen over “bjerget” hvilket vil tage ca. 30 minutter, eller om du vil tage den kort tur med en longtailbåd til stranden Laem Sala. Vi havde på forhånd valgt, at vi ville sejle rundt om pynten til stranden, da det er en smuk lille tur. Bådturen tur/retur koster omkring ca. 160 baht pr. næse og båden var kun for os, både ud og hjem.



Stenet- og ujævn sti til grotten
Da vi hoppede i vandet fra båden ved Laem Sala stranden, startede vi med at gå op til et par vandhaner for vaske sandet af vores fødder inden vi tog strømper og de gode travesko på. Derefter snuppede vi en kop kaffe på eneste restaurant der findes på området. Et par hundrede meters gang fra restauranten, starter den temmelig stejl og stenet sti der fører op til hulen.
Turen op går gennem en smuk skov, hvor cicaderne lystigt følger en på vej med deres bemærkelsesværdig lyd. Det tager ca. 30-45 minutter at nå grotten, og da vi vidste, at det kunne blive meget varmt og fugtigt, havde vi medbragt hver en flaske vand.



Som det kan se på ovenstående billeder, er det ikke en tur for de gangbesværede, da det er en ret krævende sti, måske ikke helt så meget op, men ned skal man være ekstra opmærksom. Og nedturen er samme vej som op.
Smuk udsigt
Cirka halvvejs oppe er et udsigtspunkt med en u-formet bænk, der tog vi en lille pause og nød den fantastiske udsigt over stranden, havet og et antal små øer i nærheden.


To grotter
Phraya Nakhon-grotten består af faktisk af to grotter. Det første du ser, når du kommer ind i den første grotte, er et størknet vandfald og et stor åbning i loftet. Der er ikke tag over de to grotter, hvilket betyder, at både regn og sollys kan komme ind grotterne, og dermed skabe grobund for buske og træer.






Kuha Karuhas pavillon
Phraya Nakhon-grotten er bedst kendt for Kuha Karuhas-pavillonen i hovedgrotten. Pavillongen blev bygget i slutningen af det 19. århundrede til besøg af kong Chulalongkorn den store (Rama V). Senere besøgte kong Prajadhipok (Rama VII) og den nylige afdøde konge af Thailand, kong Bhumibol Adulyadej (Rama IX) også grotten og pavillonen.
Når solens stråler oplyser grotten, giver den et næsten guddommeligt og kirkeligt udtryk, det forstærkes af, at der er en særlig ro i grotten. Første gang Søren og jeg var der, var vi næsten de eneste, det var vi ikke på denne tur, men der herskede alligevel en særlig ro. Indimellem hørte vi lidt sang/messen fra den ene munk der bor der. Men vi så ham ikke og vi kunne ikke helt finde ud af, hvor i grotten han befandt sig. Men han sang lød smukt i den store grotte.
Den bedste udsigt over pavillongen fås tidligt om morgenen, når det første sollys kommer ind i hulen gennem det åbne loft. Det var også en af grundene til, at vi netop var taget af sted fra hotellet tidligt.





Uden mad og drikke….
Efter besøget i grotten, begav vi os ned til restauranten, for vi var ved at være godt sultne. Anita insisterede på at hun ville give frokost, så sådan blev det. Mens vi sad og spiste, havde vi udsigt til et par aber som hoppede rundt i de nærliggende træer.


Frokosten sluttede af med kaffe, hvorefter vi begav os ned til vandet, for vi havde selfølgelig været så forudseende (fordi vi havde været der før) at tage badetøj på inden under vores tøj og havde ligeledes tage et badehåndklæde med. Så nu skulle der bades.

Efter en en dejlig tid på stranden, hvor der udover badning også lige blev tid til en lille blunder, trak vi igen i tøjet og begav os hen til den lille skur, hvorfra vores båd vil blive kald til stranden. Vi afleveret vores båd-tallon og i løbet af 10 minutter, ankom vores båd. Sejlturen tilbage til Bang Pu, hvor chauffør og bil ventede gik hurtigt.

Souvenirs
Ved strandene i Bang Pu landsby, findes der en par restauranter og små butikker, der sælger drikkevare og souvenirs. Da vi havde spist og ikke ønskede nogle souvenirs, nøjes vi med at betale for at få vasket vores fødder rene for sand, inden turen gik til Dolfin Bay.
Dolphin Bay
Efter en lille halv times kørsel, ankom vi til Dolphine Bay. Jeg ved ikke helt hvad vi havde forestille os, men det var ikke noget særligt. En strand på den ene siden, en vej og en lille butik, nogle huse og mindre hoteller på den anden. Vi gik ind i den lille butik, som mest af alt mindende om en kiosk ved stranden herhjemme, bare sådan Thai agtig, og købte en is hver. Da isen var spist, blev vi enige om, at vi ikke havde lyst til at se mere, men trængte til at komme tilbage til Hua Hin, få et bad og måske en lille en på øjet, inden vi skulle mødes til aftensmad.
Vi var tilbage på vores hotel lidt over kl. 4 om eftermiddage. Det havde været nogle dejlige timer og bestemt en tur vi kan anbefale.
2 kommentar
Karin
15. maj 2020 at 07:31Dejligt at komme ud at opleve.
Den lille korte 7 dags ferie til sydens sol er som oftest total afslapning med max en længere udflugt, ellers er dagene til total afslapning, og med lokale indtryk. 10 – 14 – 21 dage, så har jeg det som du/I, landet skal opleves, historie skal med i rygsækken og billederne skal sidde fast på nethinden.
Dejlig tur, og dejlige minder.
Catarina
15. maj 2020 at 20:45Det var en ferie helt efter vores alle hoved – masser af afslapning men også små ture og ja, på en uges ferie, ville jeg helt sikker nøjes med bare at slappe af, for som jeg tidligere har nævnt, så er ferie jo ikke stress og jag, men tid til afslapning og komme helt ned i gear.