Den sidste var noget længere om det, og da den endelig kom ud, fløj den ikke op i de store træer som sine søskende, men ud i det lille tæt på kassen. Der sad og så helt fortabt ud mens den kaldte på de voksne. Til sidst kom den ene voksne og “snakkede” med den og efter endnu lidt tid, tog den mod til sig og fløj op til resten af familien.
2 kommentar
Karin
5. juni 2020 at 06:49Vi er altid nogle der skal være helt sikre før vi tager det næste skridt 😉 – Jeg slutter mig til den lille forsinkelse, jeg skal også altid overtales.
God video du der fik i “kassen”.
Catarina
5. juni 2020 at 15:27Det har været sjovt af følge fuglene på så tæt hold og ja, der er altid nogen som ikke helt kan beslutte sig 😉