Først vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt nytår. Jeg håber I er kommet godt og trygt ind i 2023.
Vi havde en stille og meget meget hyggelig aften. Anita, vores veninde kom sidst på eftermiddagen hvor vi startede med et glas Bollinger champagne – vi ved af erfaring, at når vi når kl. 24 så kan vi ikke længere drikke så meget.
Anita have været så sød at sørge for at vi fik mad fra Føtex, hvor Søren havde hentet det tidligere på eftermiddagen. For 2 år siden gjorde vi det sammen og det var så godt, at vi havde valgt samme koncept til i år. Mens vi sad med de liflige dråber Bolliger, meldte sulten sig, og gik vi i gang med at lave appetizerne, som bestod af;
Bruschetta med anderilette, råmarinerede rødløg og trøffelmayo.
Bruschetta med bresaola, råmarinerede butternutsquash-tern, estragonmayo og flager af ost.
Da vi have lyttet H.M. Dronningens nytårstale, set vagtskiftet på Amalienborg, gik vi i gang med forretten, som var;
Dampet torsk med crudité af gomatang og sprøde grøntsager.
Serveres med krebsehaler og en cremet hummerbisque, med surdejsbrød.
Da forretten var blevet nydt, ryddede vi væk efter den og gik i gang med hovedretten som var;
Oksemørbrad med pommes Anna, smørstegte asparges, græskarpuré toppet med råmarinerede rødbeder og portvinsglace.
Efter hovedretten skulle Anita og jeg simpelthen ud og have noget luft, for ingen af os kunne efterhånden være i vores tøj. det småregnede, men ikke så meget så vi behøvede en paraply. Det hjalp gevaldigt på de fyldte maver.





Mellem retterne sad vi og snakkede om mange forskellige ting, præcis som vi plejer, men vi fik også snakket om væres fælles ferie, som vi så småt er i gang med at planlægge. Hvor turen går hen og hvornår, det skal jeg nok fortælle mere om på et senere tidspunkt.
Pludselig var klokken allerede tæt på 22:30 og vi gjorde klar til desserten som var;
Hvid chokoladekagemousse med mango/passion-coulis, crumble med karamel og friske brombær.
Pludselig var klokken 24, og vi ønskede hinanden et rigtig godt nytår. Derefter gik vi på altanen og så hvor meget krudt folk i Odense stadig havde at fyre af. Der var nemlig blevet fyre meget af hele aftenen, men det var intet imod hvad der blev skudt af kl 24.

Første nytårsaften i Odense forløb godt (sidste år var vi jo i Thailand) og da vi havde vinket farvel til Anita ved 1 tiden, ryddede Søren og jeg det sidste væk og daffede derefter i seng.
4 kommentar
Karin
1. januar 2023 at 11:08Godt nytår til dig og dine 🎉🍾🥂💫
Mums 😋 så lækker mad i fik på denne nytårsaften 2022. Jeg tror den med dampet torsk vil være min favorit, kan næsten smage den bare ved at se den 😋
Det bliver spændende hvad i finder på denne gang. Glæder mig til at høre/læse om det. ❤️
Catarina
1. januar 2023 at 15:51Tak for rigtig meget i lige måde til dig Karin 😀
Den var SÅ lækker den torsk og hummerbisque, mums siger jeg bare. 😀
Jeg kan sige så meget at vi G L Æ D E R os meget 😎
Kirsten
2. januar 2023 at 22:43Godt nytår til jer 😀
Det lyder som en skøn menu, vi havde faktisk snakket om, om vi skulle have denne menu nytårsaften, men vi skulle hente maden den 30.12. hvor vi allerede var i sommerhuset. Der er 40 km til nærmeste Føtex, så det blev droppet. Faktisk vil jeg sige heldigvis for det, for vi løb ind i nogle praktikaliteter med de nye ovne, der er i sommerhuset, men det skriver jeg om på bloggen, når jeg er tilbage i Esbjerg 😀 😀
Ellers lyder det som en virkelig dejlig nytårsaften, stille og rolig, – lige efter mit hoved.
Jeg er spændt på at høre mere om jeres rejseplaner, dine rejseindlæg er nemlig så hyggelige.
Catarina
3. januar 2023 at 15:55Mange tak skal du have Kirsten 😊
Det er så dejligt nemt at tilberede det sidste og man skal ikke køber en masse, som man så ikke helt får brugt dagene efter. Nej at kører de ekstra 40 km, det havde jeg heller ikke gjort. Vi har kun 500 meter til Føtex, så det er jo ret nemt.
Jeg elsker når det foregår stille og roligt – men jeg elsker også fest – når det skal være. Det er det så ikke så tit, mest hvis vi har været ude at rejse og så er det ikke fest fest, men mere hygge fest 😀
Rejse beretninger er altid hyggelige at læse 😀