Jeg har altid skrevet noter, og i de sidste mange år har det foregået i Apple Notes. Jeg havde – synes jeg selv – et fint overblik, for alle mine noter levede i forskellige mapper. En mappe til opskrifter, der selvfølgelig hed “Madopskrifter”. En til Logins (selvfølgelig låst). En til Camping osv. Det var ikke et dårligt system, for jeg kunne altid finde, hvad jeg skulle – det var bare… sådan lidt fladt og kedeligt. Lidt ligesom i “gamle dage”, hvor man havde en skuffe eller et lille hæfte med udrevne opskrifter fra ugeblade eller aviser, man kunne altid finde dem, det var bare ikke altid så spændende at kikke på.
Mange af mine egne opskrifter er efterhånden kopieret over på bloggen her, men ikke alle og slet ikke dem jeg har fra andre, de ligger i Apple Notes som link til de pågældende sider.
Nyt system
Omkring 1. april i år, stødte jeg på Forever✱Notes – et system, Mattias har opfundet – og det gav mig faktisk lyst til at tage mine noter lidt til et nyt niveau. Ikke sådan hvor jeg er gået all-in med tags, smartmapper osv., bare en oprydning og en gennemgang af det, der lå i alle mine mapper. Digital forårsrengøring kan man vist kalde det. 😉
Det hele foregår i Apple Notes, som jeg jo allerede bruger flittigt og som jo også fungere- og synkronisere på tværs af iPad og Mac. Men i stedet for bare at have en mappe med “Madopskrifter”, er de nu delt op i kategorier og med links til de enkelte kategorier og opskrifter.
Alt i Forever✱Notes starter men en startside – en note, jeg kalder den “START”. Den består udelukkende af links og fungerer som min personlige forside. Herfra har jeg adgang til mine noter – som jeg nu har opdelt i f.eks Privat, Livsstil og Web-admin. Det er mit overblik og min indgang til alt.
Min komplette startside, hvorfra jeg har adgang til alt!

Links med en ✱ foran navnet betyder, at de fører til en note med en understruktur – med flere links – lidt ligesom små mini-startsider. f.els Maduniverset, hvor jeg har kategorier som bagværk, supper, desserter osv. Fælles for alle noter er, at man øverst har et link – i mit tilvælge ✱Start, så man altid kan gå tilbage til “forsiden” og hvis jeg går en gang længer ind i en undermappe, så linker jeg tilbage til den forgående siden samt ✱Start, osv.

Andre links – dem uden ✱ – går til noter med en mere flydende opbygning, fordi de allerede eksisterede på den måde og det fungere fint. Det kan være steder, hvor jeg bare samler idéer, lister eller løse tanker, som ikke behøver en bestemt struktur. Som f.eks min Gaveliste (en liste hvor alle gaver jeg/vi give til jul og fødselsdage er noteret ind) og Bøger / Film / Koncerter. – der ligger alle mine læst-og lyttede bøger fra de forskellige år, det er faktisk den note der ligger til grund for mine årlige indlæg om bøger og andet.

Daglige noter og tilbageblik
Med til systemet hører også, det Mattias kalder Journal – på dansk: dagbog. Jeg regnede ikke med, at det var noget, jeg ville bruge, da jeg aldrig har skrevet dagbog før.
Men et kig ind i Forever✱Notes-forummet og det, andre brugere havde lavet omkring Shortcuts (noget jeg aldrig havde brugt), fik mig til at få lyst til at dykke ned i det og prøve at oprette noget, som kunne være hyggeligt at se på hver dag og samtidig også at se tilbage på.
Så derfor endte jeg med at have det med i mine noter – og med den automatiske oprettelse af de 365+ noter, det krævede, var det nemt at sætte op.
Shortcuts
Nu kom den svære del – det at dykke ned i Shortcuts. Jeg havde aldrig rigtig brugt Shortcuts før, men tænkte, at det vel ikke kunne være så svært, når nu Apple har det som en standard-app på deres enheder.
Så jeg gik i gang – og pludselig sad jeg og legede med genveje, der kunne oprette en tekst automatisk. Den henter dagens vejr, kalenderaftaler og indsætter mine påmindelser i min dagsnote. Jeg har dog den fordel, at jeg kender lidt til kodning i forvejen, og dermed kunne jeg – med lidt søgning på nettet – komme i mål.
Under kalenderdelen har jeg også tilføjet, at genvejen skal se, om det drejer sig om fødselsdage – for hvis det er en fødselsdag, skal den sætte et lille 🇩🇰 bag personen/personerne. De dage, hvor der ikke er nogen aftaler eller påmindelser, skriver genvejen bare: Ingen aftaler eller Ingen opgaver.
Måske er det i virkeligheden lige så meget en måde at anerkende det, jeg får gjort, som det er en måde at huske det, jeg skal!
Jeg vil lige indskyde, at jeg i løbet af dagen selv tilføjer flere punkter til Opgaver (i dags-noten) – små ting, jeg lige skal huske – og jeg vinge dem af, når de er klaret. Og måske er det i virkeligheden lige så meget en måde at anerkende det, jeg får gjort, som det er en måde at huske det, jeg skal. Et klap på skulderen til mig selv. 😉

Det lyder måske avanceret, men det meste var faktisk til at gå til – især fordi jeg kunne bygge videre på det, en anden bruger i forummet havde delt. Det krævede dog, at jeg satte mig lidt ind i, hvordan Shortcuts fungerer – og også forstod nogle af de begrænsninger, der er. Genvejen finder selv frem til den rigtige note ud fra datoen og indsætter alt på rette plads.
Da jeg var i mål, lavede jeg en automatisering, som hver nat kl. 00:01 opretter Årstal og ugedag, med vejrudsigt, kalenderaftaler og mine påmindelser – inklusive listen Frokost / Aftensmad, som i virkeligheden bare er min madplan, som ligger i Påmindelser og som jeg kalder…. Madplan – ja hvad skulle den ellers hedde.
Det føles næsten som at få serveret sin dag på et lille digitalt sølvfad. Og det sjove er, at det faktisk har fået mig til at skrive et par småting under dags-noten, ikke dagligt, men alligevel lidt i ugens løb.
2026
Næste år begynder genvejen – og Mattias’ system – at genbruge den samme note-dato. Det vil sige, at næste gang det er 17. juni, skriver jeg i den samme note som året før. På den måde har jeg et tilbageblik, og jeg kan se, hvad jeg lavede – eller hvad der skete – på samme dato sidste år og så fremdeles.
Det eneste, min genvej ikke kan (endnu), er at placere 2026-indholdet over det forgangende års tekst. Så til den tid skal jeg manuelt flytte det op. Måske bliver det engang muligt i Shortcuts at vælge, hvilken linje noget skal indsættes på – og så vil jeg opdatere min genvej. Men indtil det sker, står den på “flyt selv”, men det tror jeg ikke bliver et problem. 😉
Hvis du har lyst, så kan du lære systemet at kende, kan du læse meget mere hos Matthias Hilse på myforevernotes.com – og se, om det kunne være noget for dig. Jeg vil klart anbefale at se alle videoerne (de er ikke så lange) på alle siderne, det giver virkelig et godt indblik i systemet, og hvordan man kan bruge det til mange forskellige formål.
Ingen kommentar