Vinterkold tirsdag med varme pauser

I tirsdags var jeg inviteret til København af min bestie-københavner. Hun havde fødselsdag, og det var en af de dage, hvor kalenderen bare siger ja afsted med dig Catarina.

Jeg tog toget fra Odense klokken 10 med ankomst til Hovedbanegården klokken 11.30. Eller … næsten. I min uvidenhed havde jeg ikke helt registreret, at togene i øjeblikket ikke kører over Høje Taastrup, men i stedet forbi Køge Nord og videre til København Syd. Da toget standsede der, nåede jeg lige at tænke, at det vist var dér, P’s S-togsstation lå. Men så blev jeg alligevel usikker, stod ikke af og fortsatte hele vejen til Hovedbanen, hvor jeg tog S-toget til Valby. Da jeg nåede frem, kunne jeg konstatere, at min første tanke faktisk var den rigtige. Det var jo der.

Fy for fanden, hvor var det koldt at gå den lille kilometer fra stationen til P’s lejlighed. Og det på trods af, at jeg havde tre lag på under min store, lange vinterfrakke.

Hos P ventede der heldigvis varm chai-te, masser af snak og et lille hej til det kanindyr, hun passer for tiden. Vi kom til at tale om kulden, og jeg nævnte, at jeg faktisk manglede en langærmet uldundertrøje – netop på sådan en dag. Selvfølgelig havde P en ekstra, som jeg fik foræret. Efter et par timer med varme, te og snak blev det tid til lidt kulturelt, så vi tog alle vores lag på igen. Jeg nu med fire lag under frakken. Mon jeg kunne holde varmen? Og ja det kunne jeg på den del af kroppen.

P havde talt om Københavns Bageri, hvor man kunne få lidt varme og en skøn fastelavnsbolle. De havde kun et par pladser indenfor, ellers var det udenfor. De to pladser var optaget, da vi kom, men vi stillede os bare i et hjørne – for ud ville vi ikke. Vi var heldige, for pladserne blev hurtigt ledige, og så hoppede vi op på barstolene, drak resten af vores lune latte og delte fastelavnsbollen. Vi skulle jo også have plads til aftensmaden.

Da vi havde fået varmen, fortsatte vi ned mod Carlsberg, hvor jeg igen lærte noget nyt. Man kan gå ind i stalden til de store bryggerheste. Vildt. Der var dejligt lunt derinde, og vi fik hilst på den lille Sally og kigget os omkring. En af de store bryggerheste var i gang med at få vasket halen. Oppe ved stalden er der også en souvenirbutik og en bar, hvor man sagtens kan være mange mennesker. Men vi skulle ikke have øl.

Carlsberg

Vi fortsatte om på den anden side, så vi også fik hilst på elefanterne, inden vi strøg ind mod midtbyen. Vi var nødt til at zig-zagge, for vi havde vinden lige i ansigtet, og indimellem blev det simpelthen for koldt. Bare det at slippe for vinden et øjeblik føltes som en pause.

Vi vinduesshoppede og havnede i en butik på Frederiksberg, hvor P skulle hente en trøje. Der var ingen andre i butikken, og da P skulle prøve trøjen, røg alle lagene af. Jeg gik rundt i den lille, hyggelige butik og fandt sørme også en smuk bluse, som kan dresses både op og ned – og endda til nedsat pris. Dejligt. Efter shopperiet var det tid til fødselsdagsmiddag hos Restaurant HANZŌ , hvor P havde bestilt bord.

Restaurant HANZÖ

Vi fik deres lækre 10-retters menu og dertil både bobler, hvidvin og rødvin, inden vi sluttede af med en likør-ting, som smagte præcis som de der fersken-vingummier med sukker på. Bare med procenter.

Menu vi fik

• Prawn crackers med krydret spice blend og cremet avocadodip
• Tuna tartare med mango, ponzu og ørredrogn
• Tokyo-inspireret salat med sprød kål, wakame, grøn æble og sesamdressing
• Sprøde forårsruller med svinekød
• Gochujang-glaserede wings
• Edamame med hvidløg
• Bao med koreansk fried chicken, kål og japansk mayo
• Knust agurkesalat med chili crisp
• Pad kra pao med hakket svinekød, thai basilikum og chili, serveret med dampet ris
• Kokosis med hibiscus og pocheret rabarber

Efter den dejlige middag ville vi egentlig ned på Scala og have en drink, inden jeg efter planen skulle med toget hjem. Vi begyndte vores gåtur, som stadig føltes som en lille kamp. Undervejs forsøgte vi at snakke, men indimellem kunne vi slet ikke høre, hvad den anden sagde. Da vi nærmede os Scala, begyndte vi at tale om lune dyner og endte med at tage en beslutning ved et vejkryds. Fremad mod Scala eller til højre mod banegården.

Vi valgte banegården. Kulden bed i kinderne, og vi var ærligt talt godt møre efter en lang dag i blæsten. Og selvom jeg havde købt en orange-billet til klokken 22.50, blev det et skidt hul i den plan – for Rejsekort-appen er jo så dejlig nem.

Hvornår gik der så egentlig et tog til Odense?
Ups. Om to minutter. Spor 5.

Afsted, afsted. Et hurtigt kram, et farvel og tak for i dag – og så var jeg på vej hjem igen med kolde knogler, men med en varm fornemmelse af, at det havde været en virkelig dejlig tirsdag i det bedste selskab.

Da jeg sad i toget, skrev jeg til Søren, at jeg ville lande i Odense klokken 22, men at jeg ville ringe som aftalt fra Nyborg. Jeg havde fået en vinduesplads, hvor sædet kunne rykkes lidt frem, så jeg kunne læne mig længere tilbage. Jeg kiggede ud i mørket, så Ringsted på stationsskiltet og tænkte, at jeg lige kunne hvile øjnene et øjeblik. Men det næste, jeg så, var et skilt med Nyborg.

Jeg fandt hurtigt min telefon frem og ringede stille til Søren og sagde, at nu kørte vi fra Nyborg. Søren ventede i Odense, og jeg landede helt hjemme klokken 22. Jeg var mør og stadig lidt træt, så jeg hoppede direkte i min varme seng.

Sikke en dejlig dag med masser af god snak.