Jeg kigger indimellem med på sociale medier. Læser lidt hist og pist. Får en lille fornemmelse af, hvad der sker rundt omkring. Men jeg er der ikke rigtigt. Ikke sådan for alvor. Og slet ikke med hjertet. Og det er et bevidst valg fra min side. Lidt på samme måde som med nyhederne.
Til gengæld har jeg valgt bloggen til. Her kan jeg få lov at fylde lidt mere, og jeg behøver ikke skynde mig. Jeg oplever stadig en masse. Tænker stadig meget. Har stadig en del på hjerte. Jeg deler det i stedet her, når jeg har lyst, og når jeg selv synes.
Der sker jo rimeligt meget alligevel. Jeg behøver bare ikke følge med i det hele.
Og det passer altså bedst til mig og mit hovede.
2 Kommentarer
Karin
4. maj 2026 at 13:59Hvor har du ret, mht. til tempo. Jeg mindes altid når lærerne skændte ud, når et salmevers skulle tales højt, for hele klassen. De krævede dybde, eftertanke og lavt tempo. Pyha, har helt ondt af de lærer hvis de lever i dag, hvor alt bare skal gå så stærkt.
Catarina
4. maj 2026 at 15:54Jeg kan ikke holde til at det er hurtige i mit hovede. Jeg har vist fået en kortslutning på den front.