Hverdagen

Jeg fungerer bedst som en aftale

Jeg er sådan en, der har mange tanker i løbet af en dag, og mange af dem er nok til den lidt mere flyvske side. Noget jeg er ekstremt god til, er at overholde aftaler. Hvis jeg laver en aftale ude i fremtiden med en eller anden, så behøver de ikke skrive eller ringe og spørge, om vi nu også har en aftale, for jeg har jo allerede noteret den. Nogle af mine venner gør det nu alligevel, og det er ok, for jeg kender dem godt nok til at vide, at det er for deres egen skyld og ikke for at tjekke, om jeg har husket det. Pisse fedt med sådan nogle venner.

Men det samme gælder faktisk også for mig selv. Hvis jeg har besluttet mig for noget, sådan rigtigt besluttet mig, så gør jeg det også.

Men der er en lille krølle ved det

Det virker bedst når jeg har enten får det skrevet ind i kalenderen, fordi der er et bestemt tidspunkt jeg vil gøre det på, eller den model jeg bruger allermest, nemlig at skrive det ind i Reminders. Så er det pludselig en super fast aftale og den popper jo op i min dagsnote.

Det er faktisk lidt sjovt. Det er som om, der er en lille forskel på “den mig, der tænker” og “den mig, der har lovet noget”. Den sidste version er klart den mest handlekraftige og pålidelige af de to.

Det er nok også derfor, at de halvfaste indlæg her på bloggen gør noget godt for mig, i den forstad at jeg får skrevet.

  • Hverdagen kort = den lille faste ugentlige udgivelse.
  • Fredagscaféen = når mindre tanker melder sig.

Hverdagen kort-indlæggene får mig til at tænke lidt over ugen. Samle op og få sat lidt ord på ugens dage, dage der ellers bare ville være smuttet ud af bagdøren, sådan helt uden at jeg egentlig lagde mærke til dem. Nu lander de på bloggen, ikke som et stort og langt indlæg, men som et lille tilbageblik på ugen der er gået.

Det er jo som sådan ikke fordi, jeg mangler tanker. Dem er der mere end rigelige af i forvejen. Men de små løse tanker og ord har manglet et sted, hvor de bare kunne lande, uden at jeg dissekerede alt ud ligesom i biologilokalet i gamle dage.

Nå, men det var altså bare lige det jeg ville dele, altså at jeg fungerer bedst som en aftale, og at små ord og sætninger også kan få en plads på bloggen. Det virker i hvert fald for mig.

2 Kommentarer

  • Karin
    4. maj 2026 at 14:12

    Din hverdagen kort, har rykket noget rundt her i mine tanker. En øvelse til at sammenfatte en hel dag med meget få ord, det er en god læring til hende, mig sagde hun, der er typen der bruger mange ord til at komme frem til “humlen”.

    Fredagscafeen har også prikket til mig. Det at have en fast dag i ugen udover hverdagen kort, kan noget. Så er det 2 faste aftaler. Ved godt fredagscafeen kan blive en tirsdag, hvis kalenderen passer bedre, da overlap, bliver for meget, og ja, Søren Pinds ord om ikke at melde fra til den første aftale er så tilladt, når det er egne aftaler.

    Svar
    • Catarina
      4. maj 2026 at 15:56

      Ja det koncept er altså så fint for mig og jeg skriver nogle dage samme dag – bare i noter hvor jeg skriver alle ugens dage op og skriver så en linje eller to, og andre gange skriver jeg et par dage ad gange. Meget let og det får mig også til at tænke over dagen, sådan den ikke bare er en af mange. 😀 Du snupper bare konceptet hvis du kan bruge det 😀

      Svar

Skriv en kommentar