Vi har haft den skønneste familiepåske.
Den lille familie fra Værløse har været her på ferie, hytten har været fuld, og der har været både hjemmelavet pizza, små og meget store sko i entreen, en tur i Den Fynske Landsby og senere tog jeg en tur til Aalborg til fødselsdag – og den blev fejret med manér og påsken sluttede enda med en overdådig påskefrokost.
Med andre ord, der har været masser af øjeblikke at tage billeder af. Og det har jeg også gjort. Der er bare ikke ret mange af dem, der er endt her på bloggen. Og det er der faktisk en meget god grund til.
Jeg har længe haft lyst til at skrive dette indlæg. Mest som en lille forklaring på noget, der allerede er sket her på bloggen, men samtidig har jeg tøvet vildt meget. Ikke fordi jeg er i tvivl om det valg jeg har taget, men mere fordi jeg ikke har lyst til at lyde som en moralmoster med løftet pegefinger. For sådan er det altså slet ikke ment. Men altså… her kommer det.
Der er måske nogen, der har lagt mærke til, at der er noget, der har manglet lidt herinde gennem det sidste stykke tid. Eller i hvert fald tænkt det en gang imellem.
Hvor jeg tidligere delte mange billeder af vores egne drenge og senere også af vores børnebørn, er der i dag langt færre af den slags billeder. Det er altså helt bevidst.
Ikke fordi jeg ikke nyder at se billederne af vores børn og børnebørn. Tværtimod. Jeg tager stadig lige så mange billeder som før. Kameraet er stadig med på legepladsen, til fødselsdage og på helt almindelige hverdage. Forskellen er bare, at de billeder nu bliver her hos os.
Jeg har nemlig ikke lyst til, at de om 2, 5 eller 10 år skal være pinlige over, at der ligger billeder af dem i alle afskygninger på bedstemors blog. Når først billeder er lagt ud, bliver de jo ikke kun her. De kan ende mange andre steder, og det har jeg ikke lyst til skal ske.
Jeg ved godt, at man kan sløre ansigter eller sætte bjælker hen over, men det bryder jeg mig simpelthen ikke om at se på. Enten er der billeder, eller også er der ikke. Og hvis jeg endelig viser billeder af børnebørnene herinde, så bliver det bagfra eller uden tydeligt genkendelige ansigter.
Det betyder ikke, at jeg ikke stadig nyder at se mine medbloggers billeder af børn, børnebørn og familieliv. Det gør jeg bestemt. Jeg føler jo, at jeg kender dem, og jeg nyder at følge med i deres gøren og laden – lidt dobbeltmoralsk, jeg ved det. Men jeg har så valgt noget andet. Noget der giver mere mening for mig.
Herinde er der nu nogle andre billeder. Ikke færre, bare nogle andre. Billeder af mennesker kommer der stadig, i form af os selv og venner, hvis de har lyst. Det, der kan deles, uden at jeg bagefter skal sidde og tænke: Hmm… var det nu også så smart?
Nå … jeg havde bare lyst til at sætte et par ord på.
Det hele er jo stadig bare mig og mine skriblerier. 😉
Ingen kommentar