Jeg har jo altid haft det bedst med struktur. På arbejdet og herhjemme. Tingene har deres faste pladser, og vi rydder løbende op. Ellers giver det simpelthen for meget uro i hovedet. Jeg kan f.eks. ikke sætte mig med en bog eller se en film, hvis jeg ved, at der ligger vasketøj og venter, eller at opvaskemaskinen ikke er tømt.
Med alderen er det ikke blevet mindre. Men altså heller ikke sådan vildt overdrevet – selvom nogen måske vil påstå nettop det. Jeg kan bare bedst li’ at tingene bliver gjort med det samme. Som med opvaskemaskinen, den kan jo ligeså godt tømmes når den er færdig ikk? Ellers går jeg bare rundt og bliver småirriteret over den, som om det er dens skyld.
Lidt ligesom med mine noter. De har bare sådan en lækker og overskuelig opsætning. Eller min harddisk. Alt har et system, der er til at forstå og gå til. I hvert fald for mig, og det er jo egentlig det vigtigste.
Jeg læser også på en anden måde
Når jeg kigger på de senere års boglister, kan jeg jo også se, at der er sket en udvikling der. Tidligere læste og lyttede jeg mest til krimier og feel-good-bøger for at koble af. Det hyggede jeg mig gevaldigt med det.
Jeg oplever en bog, uanset om jeg læser eller lytter, som en lille film for mit indre øje. Jeg lever mig ind i handlingen. Det er nok derfor, jeg helst læser bogen, før jeg ser filmen, hvis den bliver filmatiseret.
Men de seneste par år er krimierne, mere eller mindre, blevet skiftet ud med romaner der får mig til at bruge øverste etage mere. De sætter tanker i gang og får mig til at stoppe lidt op og reflektere. Det er bøger jeg får lyst til at tale med andre om. Der var ikke mange af dem i min eReol for nogle år siden.

Tid til fordybelse
Måske hænger det også sammen med, at mit og vores liv er blevet mere roligt, efter vi flyttede fra huset i Skallebølle og ind til Odense centrum. Ingen have, der skal ordnes (det har vi nemlig en gartner der kommer og gør). Ingen tagrender. Ikke noget hus, der hele tiden kalder på vedligeholdelse. Når det praktiske i lejligheden er klaret, og det går faktisk rimeligt hurtigt, er der plads til at jeg kan fordybe mig. Læse langsomt. Tænke over det, jeg lige har læst. Bladre tilbage og læse et afsnit én gang til.
Og ja, selvfølgelig er der også stadig de dage, hvor jeg snupper en god gammeldags feel-good- eller en “knaldroman” (ikke negativt ment), bare fordi det er det, jeg lige har lyst til.
Mellem det dybe og det lette
Det handler nok bare om ligevægt. Når der er ro omkring mig. Når alt det praktiske er gjort. Når vasketøjet er lagt sammen, og opvaskemaskinen er tømt. Så er der plads til alt det andet.








2 Kommentarer
Karin
4. maj 2026 at 20:17Jeg har haft det som dig, og kan se min datter har det på samme måde. Desværre har jeg måttet lære at sætte mig med midt i det hele, for kroppen, centralnervesystemet kan følge med, somme tider må jeg lade det stå til næste dag, for kroppen, skal jo også være med, hvis ikke jeg siger pyt, ramler det dagen derpå, måske endda 2 dage hvor jeg må ligge på langs. Det svært, men sådan er det nu.
Catarina
5. maj 2026 at 18:09Ja, det gør jeg så også bagefter. Jeg er død en dag eller 2 bagefter, men så er det bare at tage de der rolige dage og nyde dem med god samvittighed. 😀