Hverdagen

Set på gåturene med Cleo

Det er efterhånden længe siden, vi sidst passede den lille Cleo-fis. Det har vi så gjort den sidste lille uges tid og får lov til det indtil på søndag, hvor hun igen skal hjem til sin lille familie.

Det giver nogle ekstra gåture både morgen og aften, som ellers ikke altid ville være blevet til noget. Lige nu betyder det flere ture om dagen over på Assistenskirkegården. Den holder hun så meget af, dels på grund af roen, men også de mange dufte. Og hold nu op hvor er der smukt derovre i øjeblikket.

Og blomstringen… jamen altså lige nu. De lyserøde blomster på æbletræerne og de hvide blomstrende træer ser næsten helt uvirkelige ud i det bløde morgenlys.

Så nu havde jeg pludselig en hel lille samling billeder fra vores gåture. Mest af blomster og træer. Ikke så meget af hunden. Hun har nemlig ret klare holdninger til fotografering og drejer bestemt hovedet væk, så snart jeg løfter kameraet op til ansigtet. Og så er der jo også meget andet vigtigt, der skal undersøges for sådan en bette hund. “Aviserne” bliver i den grad nærstuderet 😉

4 Kommentarer

  • Liselotte
    14. maj 2026 at 15:52

    Sikke dejlige omgivelser af gå luftetur i 🙂 Denne tid er magisk og jeg elsker også, at der er natur allevegne omkring mig på min nye adresse. Jeg er særligt glad for skovene og fjorden, men en park i byen er nu også noget særligt 🙂

    Svar
    • Catarina
      14. maj 2026 at 17:17

      Det er virkelig skønt og så skal vi kun lige over vejen for at gå ind, så det er lækkert 😀
      Ja det ser ualmindeligt dejligt ud oppe i ures område. Så meget lækker natur, det nød jeg også ude i huset og derfor var mig også magtpåliggende at vi skulle bo med grønt uden for vores dør og gern en park lige ved – parken er så kirkegården, men det er ok. 😀

      Svar
  • Karin
    19. maj 2026 at 07:35

    Det er så dejligt et område i er flyttet til. Og så skønt med at babysitte.
    Jeg var for øvrigt forbi medio april, det var tilfældigt, var med Otto som tredje hjul, han går ved en psykiater der er bosiddende ved børnepsykiatrien. Vi gik derud fra banegården, og vupti, der stod gadenavnet, så forstod jeg der var noget jeg genkendte 🙂

    Svar
    • Catarina
      19. maj 2026 at 16:34

      Ja vi er også ret så gladde for det.
      Aii, hvor sjovt at du var forbi i april og det er den dejlig tur fra banegården og herud, også lidt lang for Ottos ben 😉

      Svar

Skriv en kommentar