Jeg har i de sidste 30 år, eller måske mere, været morgenmenneske. Før det arbejdede jeg jo skiftende arbejdstider og sov derfor, når der var mulighed for det.
Jeg elsker virkelig at stå op før verden vågner. Ikke fordi jeg skal nå en masse ting. Faktisk tværtimod. Jeg kan godt lide at sidde på altanen (da vi havde hus, var det på den østvendte terrasse) med en kop kaffe og bare sidde der med kaffekruset i hænderne og kigge ud.
Nogle morgener er der næsten sådan en jordlugt, specielt efter lidt regn. Andre morgener er der sådan en lille kindnappende kølighed i luften. Og andre igen varsler en dejlig sommerdag, hvor varmen fra dagen før stadig hænger lidt ved.
Om vinteren er det noget helt andet. Der er mørkt med mørkt på, og frosten bliver hængende længe, så en tyk trøje er nødvendig. Og med sne … jamen altså, det er jo bare den tysteste, tysteste morgen.
Det er faktisk lidt sjovt, for jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om jeg bedst kan lide sommermorgener eller vintermorgener. Men det er egentlig osse ligegyldigt.
Lige nu nyder jeg bare, at jeg kan stå op klokken fire, fem eller seks og drikke min kaffe i ro og mag.
Ingen kommentar