Mandag d. 1/6
Jeg cyklede Odense tynd i jagten på de bedste pladser til kongeparrets besøg og endte med både gode billeder, to håndtryk fra Mary og en kort ordveksling og smil med Frederik. Ikke dårligt for en ganske almindelig mandag.
Tirsdag d. 2/6
En tidlig og svedig omgang HYROX og endnu engang beviset på, at ikke to træninger er ens. Heldigvis. Men også sådan lidt … shit, hvad skal vi tortureres med i dag? 😉
Onsdag d. 3/6
IKEA bød på plantebaserede boller. De kan for øvrigt anbefales. Aftenen sluttede med torden, lyn og et figentræ, der blev evakueret i sikkerhed, da haglvejret pludselig også ville være med til festen.
Torsdag d. 4/6
HYROX trak tænder ud fra morgenstunden. Heldigvis blev dagen rundet af med en hyggelig snak med yngstesønnen.
Fredag d. 5/6
Grundlovsdag og fars dag blev brugt på forældrebesøg, små ærinder, en ny blazer og fodboldslandskamp i fjernsynet om aftenen. Så var den dag vist også brugt fornuftigt.
Lørdag d. 6/6
Forældredag, taxakørsel for min far og den ugentlige rengøringsragnarok. Nogle går til yoga. Jeg går til støvsugning og sengetøjsvask.
Søndag d. 7/6
Søndagsblues, dimseri og hygge, mens regnen indimellem fugter alt det grønne udenfor. Sådan en dag, hvor det faktisk var helt rart, at husene er hule og tætte, og at jeg sagtens kan hygge mig indenfor med absolut ingenting og så alligevel alting.
Tidligere indlæg







Ingen kommentar