Hverdagen

Hverdagen kort – uge 26

Mandag d. 22/6
Den store bil kom til service og er nu igen tip-top. Det er altid rart at kunne vinge sådan noget af.
Tirsdag d. 23/6
Bobler og god mad sammen med en veninde. På vejen hjem kom vi forbi Ansgars Anlæg, hvor familier allerede var ved at gøre klar til en sankthansaften med bål, pandekager og masser af hygge. Vi valgte dog at smutte hjem og skiltes med et på gensyn inden længe.
Onsdag d. 24/6
En stille onsdag, hvor hverdagen mest handlede om de sædvanlige gøremål og ikke mindst, om at nyde, at sommeren endelig kom bragende sådan for alvor. Love it. 😎
Torsdag d. 25/6
Tidligt op for at få den kølige morgenluft ind, inden solen tog over. Senere stod den på en lækker mad med manden på Distrikt 13 – en af de restauranter, vi jævnligt besøger, da vi ved, at vi aldrig bliver skuffet der.
Lørdag d. 27/6
Lidt let indkøb for mine forældre. Derefter hjem til en forholdsvis kølig lejlighed. Endnu. Men først på eftermiddagen fik campingvognens aircondition lov at gøre et forsøg på førstesalen. Det hjalp faktisk en smule. Men da så Thor bragede hen over himlen og svang sin hammer sidst på eftermiddagen, klarede vejret resten. Temperaturen på altanen faldt hele 11℃. Vildt! Thor vandt første omgang. Solen tog dog hurtigt revanche.
Søndag d. 28/6
Rugbrødsbagning som jo er en af de tilbagevendende begivenheder. Nattens tordenvejr bød på et lysshow, som jeg aldrig har set vildere før. Wauv. Og så selvfølgelig de sædvanlige weekendsysler med vasketøj og lidt praktiske gøremål som afslutning på en dejlig uge. Nogle søndage skal bare have lov til at være slapper-søndage efter en “underholdende nat”.

Ingen kommentar

    Skriv en kommentar