For dælen da, hvor er det altså irriterende, at have for meget temperament. Kender du det, at det bare nogle gange er så svært at styre. Man prøver virkelig, og det lykkedes også ofte at få det under kontrol, men så er der lige den ene gang, engang imellem, hvor man bare koge over, og siger en hel masse, som man ofte ikke mener, meget hurtigt efter hinanden. Hvor ville jeg dog gerne kunne kontroller det bedre, det må blive mit forsinkede nytårsforsæt.
4 kommentar
Anita
15. februar 2007 at 09:40Kender det så udmærket og for pokker, hvor er man dog træt af sig selv bagefter.
Med årene har jeg heldigvis lært at tøjle temperamentet på en sådan måde, så jeg ikke får sagt grimme ting, jeg ikke vil kunne forsvare, når bølgerne har lagt sig igen, for jeg ved, hvor stor en skade det kan forvolde både den det går ud over, men også mig selv på længere sigt.
Det kræver styrke og vilje at kunne gøre det og man skal virkelig direkte beslutte sig for at ville diskutere/skændes på en ordentlig måde, så man kan se den anden i øjnene bagefter, uden at skamme sig. Det er svært, men det kan godt lade sig gøre.
God held med det :o)
Catarina
15. februar 2007 at 10:13Hej Anita
Takker 🙂
Jeg er glad for at hører at det kan lade sig gøre. Jeg har besluttet mig for at det skal være NU, for hvis jeg udskyder det nu, så udskyder jeg det også næste gang, og det vil jeg ikke.
Zette
15. februar 2007 at 18:44Guud, jeg kom i tanke om, at det var mit nytårsforsæt – at forsøge at tøjle temperamentet – det havde jeg da sandelig helt fortrængt. Hmm.
Nå, plejer at vende det til positivt og sige, at det er tegn på engagement og drive! Hellere temperament end en, man har lyst til at ryste for at få en reaktion…
Catarina
16. februar 2007 at 06:36Zette
Det giver jeg dig ret i. Der er ikke noget værer end mennesker som man ikke er sikker på er “i live”. Men nogle gange går man over stregen, og det er det jeg vil få kontrol over.