Da jeg startede med at blogge i 2006, var der mange, der allerede bloggede, og de var den tids sociale medie. Vi opbyggede et fællesskab, vi skrev personligt, vi skrev ofte, og vi linkede til hinanden, så vi hver især – og ikke mindst nye bloggere – kunne opdage nye og gode blogs.
Det var sjovt at være blogger!
Dengang i 00’erne var det virkelig simpelt. Du kunne tilmelde dig et gratis websted på MySpace, Blogger, WordPress.com, Tumblr, TV 2 blog, eller hvad de nu ellers hed, alle var gratis og rimeligt tilgængelige for alle.
Hvis man var lidt mere eventyrlysten – det var jeg – kunne man også købe et domænenavn som Catarina.dk, og betale for webstedshosting og alt arbejdet med at uploade WordPress, skrive adgangskoder og andre finurligheder ind i config.php-filen for at få det til at virke med database osv., for til slut at rette temaet til, så det blev, som man ville have det. I dag er det blevet lettere og går nærmest “af sig selv”.
Uanset hvilken model man valgte, skrev vi vores tanker og oplevelser ind på en computer og skød dem ud på www, for at blive læst af masserne – hvem disse masser end var, for ikke alle kommenterede, men nøjedes med at læse med.
Sociale medier var ikke noget, der som sådan eksisterede dengang – udover Facebook, der så småt var ved at gøre sin entré – så al vores “navlebeskuelse” (positivt ment) fandt sted på vores personlige blogs, og diskussionerne/påskønnelserne osv. skete i kommentarfeltet under indlæggene. Det var en hyggelig tid og sjovt at være blogger.
Folk var mere forbundet med hinanden
Folk var på en eller anden måde mere forbundet med hinanden. Der var ikke ret meget anonymitet, fordi enhver kunne slå dine oplysninger op og se, hvem en blog egentlig tilhørte, hvis man altså ikke havde adressebeskyttelse, som mange også havde. Trolde, som de hedder, dem som gemte sig bag anonyme- og underlige kommentarer, kunne man blokere helt og holdent fra sin kommentarsektion og endda helt udelukke fra at komme ind på bloggen – det har jeg selv gjort ved nogle yderst perverse personer.
Styr din egen platform
Den største grund til, at personlige blogs bør komme tilbage for fuld udblæsning er, at vi alle bør have kontrol over vores egne platforme og hvad der sker på platformen. Hvis en af de sociale medier – Facebook, Twitter, Instagram osv., som jo er virksomheder, der skal tjene penge, besluttede at lukke deres tjeneste permanent, ville der ikke være noget, jeg kunne gøre ved det. Ikke at jeg tror det sker, slet slet ikke. Men hvad sker der med alt det indhold, jeg har lavet på disse medier?
Nogle vil argumentere, at det har jeg heller ikke over en blog, da den jo er hostet og det samme kan ske der. Jo, det har jeg, for jeg har altid en backup af hele databasen, tekster og billeder, og i sidste ende kan jeg altid lave min egen server og hoste min egen side der.
Jeg synes, det er vigtigt at eje sit eget indhold, det gælder tekster og billeder, og netop det at have en personlig blog er en fantastisk måde at have og bevare den kontrol på.
Personlig historiefortælling
De bedste blogs gav os et indblik i livet for den person, vi “kendte” online. Gode historiefortællinger, krydret med billeder, der fik os til at vende tilbage dag efter dag eller uge efter uge. Og vi blev inspireret.
Nogle bloggere blev endda venner i den virkelige verden, jeg har selv mødt en del bloggere og et par stykker er jeg nu rigtig venner med, hvor vi ses privat.
Når man sådan tænker over det, så er personlige historier på personlige blogs faktisk en slags historiske dokumenter. Når man ser tilbage for at se, hvad der skete i løbet af vores liv i de årtier, er det en historie fortalt med vores egne ord fra en tid, som for nogle går langt tilbage. Dette indlæg er faktisk mit 5369. Den personlige historiefortælling er en tabt kunst, jeg synes bør komme tilbage!
Vær med til at fortælle din historie
Vær med til at fortælle din historie. Opret din egen blog, det er relativt nemt med WordPress og Blogger. Hvis du synes, det er for svært, så spørg nogle, der allerede blogger, om tips, tricks eller hjælp, eller som det hedder “Google dig frem”. Der er altid hjælp at hente.
Jeg vil tilbage
Jeg ved, at jeg gennem de sidste 2-3 år ikke har været en flittig blogger, og jeg har endda af flere omgange lovet højt og helligt, at jeg nok skal være mere “flittig” med mine skriverier, men indtil nu har jeg fejlet en lille bitte smule. Men jeg tænker meget over min egen blog, og jeg ved, at jeg aldrig kommer til at nedlægge den. Så selvom jeg til tider ikke skriver, så er jeg her nu, og vil nu gøre endnu et forsøg på at skrive lidt mere om hverdagen og alt det, der ikke sker, for der sker ikke spændende ting hele tiden. Men også tanker som ovenstående vil måske finde vej herind.
Tak til dig, der læser med, og tak til dig, som kommenterer eller trykker på det lille hjerte under indlægget.
10 kommentar
Mette
31. marts 2023 at 22:37Jeg har været lidt flittigere end dig – 6590 indlæg er det blevet til 🙂
Udover det er jeg helt enig med dig. Det er så nemt med instagram, som er der jeg er mest, men jeg vil gerne skrive mere end formatet indbyder til, så jeg holder også fast i bloggen.
Jeg læser med mange steder, men er ikke ret god til at huske at skrive en kommentar. Det vil jeg være bedre til 🙂
Catarina
2. april 2023 at 11:42Tak for din kommentar Mette
Ja du har været flittig hele vejen igennem og nøj, hvor er det også bare dejligt at følge dig. Jeg er slet ikke meget på IG og FB mere og det har også givet lidt ro til at skrive mere på bloggen 😀
Helle Klitgaard
1. april 2023 at 09:12Gode tanker. Jeg tror, jeg faldt af bloggen, da der skete så meget i livet, som jeg ikke kunne skrive om, Lasses sygdom skulle jeg nok have fået ud på bloggen, men jeg kunne ikke, i dag er jeg forandret, jeg føler mig tom for ord, det må meget gerne ændre sig i fremtiden …
Jeg tænker ikke så meget på hvad nu hvis, jeg læser aldrig det gamle indhold på min blog, og andre vil da slet ikke gide læse det. Mit navlepilleri har vist kun været interessant for mig selv i det korte øjeblik, jeg skrev det.
Jeg tænker på at jeg måske vil forsøge at skrive lidt i løbet af foråret – varmen plejer at få mig på rette spor.
Jeg læser med på bloggen, når du (og andre) deler på facebook.
God og dejlig weekend og påske til jer
Catarina
2. april 2023 at 11:44Tak for din kommentar Helle
Ja, sådan går det nogle gange og når så noget andet optager så er det ikke altid let at komme i gang igen. Jeg læser og ser tilbed på vores ferier og det er faktisk ret hyggeligt 😀
I ønskes også en god påske.
Karin
1. april 2023 at 09:14Dejlig overskrift og det lysegrønne er der. Det tror jeg på.
Jeg var selv omkring flere af de nævnte websteder og fulgte så med på trenden et domænenavn. Jeg har så aldrig fået lært at benytte al det bagom, kunne derfor godt være blevet i wordpress.com systemet. Hm og derfor ikke fået opbygget et lige så stort netværk bag, fået skrevet for mange navlepillerier indlæg som mange af dem jeg følger, selvom jeg har haft intentionerne.
Jeg nikker genkendende til dine tanker om det at være forbundet, Jeg tænker ofte på dengang vi havde pennevenner. Og ja, den tid savner jeg meget. IG, FB mm, er fyldt med for mig masser af overfladiske ligegyldige ting, for mig er Reels helt hen i vejret, for mig, har bemærket flere videresender med i story, er så træt af det.
Jeg vil som du opfordre andre til at fortælle om hverdagen, både for godt og ondt, det er en læring vi alle kan tage til os, og jeg læser gerne historien hvor livet er lidt skævt, vi er jo alle forskellige, ingen er perfekte.
På den nye liste over hverdagens rutiner mm. har for øvrigt bloggen med, mængden er ikke besluttet endnu, da jeg har min personlige interne dagbog som første prioritet, til at være dagligt, samt en opgaveliste til den kommende dag. Opgavelisten kan blandt andet indeholde bloggen, både læse, skrive, kommentere. Jeg er nede i de simple to do, da koncentrationen fik et gevaldigt knæk i det tidligere job. (kl. 10.00 – 14.30) og dårligt match.
Bloglivet fremfor FB, IG, mm. er som førnævnt mere nærvær, og det mener jeg personligt der er behov for, fremfor al det flimmer, al den zappen. Jeg mærker det meget i selskab med især Otto, grundet hans autisme diagnose, han har det med at zappe alt for hurtigt fra noget, og vælger ofte noget der bare har så højt tempo. Det er svært for “gamle” mig.
Tak for dine dejlige tanker ❤️
Catarina
2. april 2023 at 11:49Tak for min kommentar Karin
Jeg kan mærke at jo mindre jeg er på IG og FB, jo mere får jeg lyst til at skrive på bloggen. De andre SO kan godt tage for meget af min tid og den kunne jeg jo nettop bruge på bloggen.
Gode rutiner er dejlige og hvis de passer til ens “energi” er de endnu bedre. 😊
Jeg tror så bare ikke at der kommer mange tilbage – hvis vi bare ser på nogle at de yngre blogger som vi følger, så ser vi samme tendens, at ententione er der, men det bliver alligevel ikke til noget. IG og de andre, har en algoritme og den er de tiltrukket/afhængig af og når de så også kan tjene lidt penge på de platforme, så er de nemme at lokke. 😉
Karin
3. april 2023 at 06:55I lørdags var min datter og jeg forbi en Second Hand Vintage popup. Prisen pr. kg. kr. 300,- Hold op hvor var der mange unge mennesker der fyldte poser med alt muligt. Vi fandt dog kun 2 ting, indtil vi prøvevejede det, så gik vi uden noget, 2 sweatshirts til Otto, de var godt brugte, prisen blev godt kr. 400,- det er for meget for brugt tøj, og den stand. Om det var et mærke eller ej.
Nå min pointe er, når så mange mange vælger at gå i second hand, må der procentvis være en andel der fravælger TicTok, IG, FB mm. og stadig gerne vil fortælle deres historie, hverdag, livet i det hele taget. Kommer de om bord, finder forældrene ind, og det giver måske lysten for dem, altså ringene i vandet effekt.
Jeg er naiv, og tror på nogle i den unge generation vil stoppe op, leve livet i slow, tænke langsomheden ind i en travl hverdag, ændre livsstil, hvor miljø, ro, medmenneskelighed, omsorg, fylder mere end glamour, larm og hurtigt videre.
Jeg vil tro på det ❤️😍🤗
Karin
3. april 2023 at 13:26Jeg hørte lige i radioavisen hen over formiddagen at diverse algoritmer kan være med til der er flere bør, unge og ja voksne der bliver udredt med diagnoser, der kan ligge latent og derved udvikle sig af udefra kommende påvirkninger, bl.a. ADHD.
Jeg kan ikke undlade at komme med en tanke, mon de algoritmer fungere lidt som de vanedannende påvirkninger spil kan, altså ludomani. Tobak, alkohol, de hårde stoffer mm. Og det reklameindustrien gør i stor stil.
Som sagt. håber og tror jeg vi vælger at leve livet i slow.
Catarina
3. april 2023 at 16:56Lige præcis Karin. Jeg læser for nogle uger siden om en 8 årig dreng med ADHD og nogle af de andre sygdomme, hvor de som et eksperiment, tog iPad’en fra ham, så han kun havde 1 time om dagen. Han blev meget lettere at “have med at gøre” og han havde mindre udbrud af raserier osv. Så ja, de er helt og aldeles skabt til at gøre børn og voksne afhængige.
Prøv at læse bogen Sluk – den læste jeg for et par år siden og er virkelig lidt at en øjenåbner, hvis man ikke er klar over hvordan det hele hænger sammen. 🙂
Catarina
3. april 2023 at 16:53Det tror jeg så ikke du har ret. Det er jo trendy at handle second hand og vise alle ens fund fra nettop på de omtalte so-me. Så desværre tror jeg ikke at man kan sammenligne de to ting. 😉
Dejligt med lidt nyt til Otto. Jeg ved at min svigerdatter gør det samme og hun sælger også når de er vokset fra det hvis det altså er i pæn stand. 🙂