… og så er der vist ingen der er i tvivl om at jeg mener hvad jeg siger – og ikke er bange for “noget”. I dag var der én på jobbet som fik den side af mig at se og “føle”, og det var nok ikke lige den reaktion som modparten havde ventet. Jeg kan vist godt sige det sådan, at jeg løb af med sejren – eller en sejer var det ikke, men “tingene” blev sat på plads og jeg kunne gå med oprejst pande.
Før i tiden var jeg et skvat til at diskutere, for når jeg blev rigtig gal i skralden og ophidset af diskussionen, så kom tåerne op, og det har i den grad irriteret mig. Det jeg har arbejdet meget med, og de seneste 5-10 år har jeg virkeligt kunne tøjle dem, samtidig med, at jeg kan fastholde blikket (nærmest i det uendelige) hvilket bevirker, at jeg føler mere sikker og dermed også helt kan koncentrere mig om diskussionen og ikke på at holde tåre tilbage. Det eneste der er tilbage, og det er heldigvis ikke synligt er, at jeg kan mærke at mine ben ryster ganske let.
Det er fedt at nå dertil og jeg siger, bedre sent end aldrig.
PS: Jeg er faldet hurtigt helt ned igen og da jeg er ikke typen der bæger nag, så har arbejdsdagen har været god og produktiv.
12 kommentar
Susanne
12. september 2013 at 07:11Sådan Catarina, flot du er nået dertil og gør det på den gode måde 🙂
Catarina
12. september 2013 at 13:40Jeg er også lidt stolt Susanne. 🙂
Koh-I-Noor (Bettina)
12. september 2013 at 07:43Nogen gange er det nødvendigt at sige fra.
Godt du har lært det på den rigtige, selvsikre måde. Flot!
Catarina
12. september 2013 at 13:40Jeg er også glad for at jeg nu kan gøre det uden tårer Bettina. 🙂
Nola
12. september 2013 at 08:12Det må være dejligt! Jeg er stadig et skvat og lader for tit emotionerne overtage, og det er møg irriterende når man hovedsageligt arbejder i en mandeverden. Men jeg arbejder på det……….
God dag til dig 🙂
Catarina
12. september 2013 at 13:42Ja, det er nemlig møg irriterrense og jeg er glad for at jeg nu har fået så meget kontrol med mig selv at jeg kan holde det hele tilbage – for at “flæbe” foran en mand, er et svaghedstegn. Men øvelse gør mester. 🙂
Også en god dag til dig.
Helle K.
12. september 2013 at 10:54Sådan skal det være 🙂
Catarina
12. september 2013 at 13:43Nemlig Helle 🙂
Tina Liel
12. september 2013 at 12:38Sådan!!!! Jeg har det også sådan! En gang imellem er der altså nogen der skal have at vide hvad man VIRKELIG mener. Er også blevet bedre til ikke at tude i sådanne situationer. Synes tit at det er frustration der har gjort at man har grædt……… Og hvis man bagefter kan fortsætte uden at bære nag er det perfekt. KNUS♥
Catarina
12. september 2013 at 13:45Det er nelig fustrationen der sætter gang i det hele, men bare det at jeg nu kan tøjle det bedre en tidligere, det er en fed fornemmelse. At bære nat, er spild af tid synes jeg. 🙂
Knus og god dag til dig.
Karin Abildhauge
14. september 2013 at 12:33Sådan, så dejligt at få det ud. Det gør så ondt at lade det ligge og ulme.
Bedre sent end aldrig, bruger jeg også meget 🙂 – At få ting væk der løfter skuldrene er så vidunderligt fantastisk.
Catarina
14. september 2013 at 21:06Ja, nogle gange må kan “sloges for sin ret” og når det sker med god mine, er det godt. 🙂