Nogle gange kan jeg godt blive gal i skralden

… og så er der vist ingen der er i tvivl om at jeg mener hvad jeg siger – og ikke er bange for “noget”. I dag var der én på jobbet som fik den side af mig at se og “føle”, og det var nok ikke lige den reaktion som modparten havde ventet. Jeg kan vist godt sige det sådan, at jeg løb af med sejren – eller en sejer var det ikke, men “tingene” blev sat på plads og jeg kunne gå med oprejst pande.

Før i tiden var jeg et skvat til at diskutere, for når jeg blev rigtig gal i skralden og ophidset af diskussionen, så kom tåerne op, og det har i den grad irriteret mig. Det jeg har arbejdet meget med, og de seneste 5-10 år har jeg virkeligt kunne tøjle dem, samtidig med, at jeg kan fastholde blikket (nærmest i det uendelige) hvilket bevirker, at jeg føler mere sikker og dermed også helt kan koncentrere mig om diskussionen og ikke på at holde tåre tilbage. Det eneste der er tilbage, og det er heldigvis ikke synligt er, at jeg kan mærke at mine ben ryster ganske let.

Det er fedt at nå dertil og jeg siger, bedre sent end aldrig.

PS: Jeg er faldet hurtigt helt ned igen og da jeg er ikke typen der bæger nag, så har arbejdsdagen har været god og produktiv.