Menu
Livet

Flytning del I

..af hele min arbejdsplads er i gang. Firmaet har været lokaliseret på tre adresser her på Fyn og nu er der bygget helt nyt domicil, alle tre afdelinger kan derved blive samlede under et tag.

I den sidst halvanden måneds tid er produktionen og et stort fjernlager, blevet flyttet. Det er noget af et logistisk puslespil, at flytte så meget uden at vores kunder lider under det. Jeg er glad for at jeg ikke har været involveret i den del af det.

I denne uge er turen så nået til administrationsbygningen, den er jeg tilgendgæld en del af. Jeg er med i vores afdelings flytteudvalg og den overordnet flyttegruppe. I dag skal jeg over på den nye adresse og sætte de plakater jeg har lavet op. Plakaterne er tegninger over kontorerne så flyttemændene kan se, hvor de skal stille vores skriveborde og flyttekasser.

I morgen flytter de første, det er vores it afdeling, derefter følger alle vores afdelingsledere (så er de nemlig af vejen). I morgen, inden jeg kan gå hjem, så skal alt der er mit, være pakket sammen, for onsdag er det min tur til at blive flyttet. De sidste bliver flyttet på fredag efter fyraften.

Tak fordi du havde lyst til at læse med.

 

4 kommentar

  • Helle K.
    19. november 2007 at 07:59

    Hvor jeg dog kender det, jeg arbejdede på Arden kommune, da vi blev slået sammen med Mariager, Hobro og Hadsund kommuner til Mariagerfjord Kommune, sikke et flytteri. Heldigvis skulle vi kun flytte over gaden, men mange andre skulle flytte langt.

    Jeg ønsker dig god flytning. 🙂

    Reply
  • Lene
    19. november 2007 at 08:47

    Flytning er noget værre rod 🙂 og så prøv at flytte en hel sengeafdeling samtidig med at der stadig er patienter der skal passes. Det var ved at tage livet af min afdeling for knap 2 år siden.

    Reply
  • Perle
    19. november 2007 at 14:52

    Vi var igennem sådan en flytning for 2 år siden. Som regel er der “gode hoveder” der har styr på flytningen og med dig på kan det ikke gå helt galt 🙂

    Bliver rart for at jer at det hele samlet og når I alle er på plads kan I nyde det nye.

    Reply
  • Catarina
    19. november 2007 at 18:08

    Det er gået ret godt i dag, dem som skal være ferdige til i morgen kl. 08:00 er klar, så indtil går alt efter planen 😀

    Reply

Skriv en kommentar