Vi stod tidligt op og kørte fra Fyn kl. 04:00. I Billund hentede vi Daniel og Sebastian som var en smule trætte, da de dagen i forvejen havde været til familie-julefrokost.Vi forlod Danmark i småregn og ikke mange varmegrader, men med en sikker forventning om, at Egypten ville være bare lidt varmere.
Vi fløj op igennem skyerne, som synes, ingen ende ville tage, men endelig var vi igennem og solen var ved at stå op. Der er noget specielt over en solopgang i 10.000 meters højde med vattotter så langt øjet kan se.
Der blev spist og hygget igennem med slik og en film, alt imens vi også snakkede om Egypten.
Jo længere vi bevægede os ned i Europa jo mindre blev skydækket og vi begyndte at kunne skimte landområder.
Da vi nåede det Afrikanske kontinent og kom ind så vi kunne se Nilen, var det tydeligt at se hvordan Nilen oversvømmer dalen. På begge sider af Nilen var der grønne områder, grænsen for ørken og frodig jord er meget tydelig.
I det 5. årh. f.kr. skrev Herodot at Nilen er Egypten gave. Med det mente han, at Egypten skylder Nilen hele sin eksistens. Nilen er med sine 6670 km verdens længste flod.
2 kommentar
Helle K.
5. januar 2008 at 19:14Sikke en smuk udsigt. Jeg må indrømme, at jeg kun har fløjet to gange i mit liv, begge gange til København – og jeg er ikke ubetinget ivrig efter at prøve igen… Pivskid er mit mellemnavn. 😉
Catarina
6. januar 2008 at 08:37#Helle, jeg lider af højdeskræk i Rundetårn kan jeg ikke gå ud til kanten, med det gør ikke noget at flyve, der kan jeg godt nyde udsigten og præsse næsen flad mod ruden 😆