Jeg sidder her og kan endnu ikke rokke med ørene, efter alt den dejlige mad vi blev beværtet med i aftes. Det hyggelige selskab hos mine forældre, sidder stadig lunt og godt i kroppen, mens jeg lytter til lyden af regnen som slår mod ruden.
Jeg kan hører vinden suse omkring huset mens duften af kaffen pirre mine næsebor. Søndagskaffen er varm og smager ualmindeligt godt denne rigtige våde, vindblæste efterårsmorgen. Det er dagen derpå og heldigvis er det lige netop denne ene dag på året, jeg kan få lov til at strække med én time. Dejligt!
4 kommentar
Madame
26. oktober 2008 at 08:27Det er nemlig så rart, at vi har fået en time forærende, og din aften i går lyder bare så dejlig, Catarina :o)
Anne, Mandagspigen
26. oktober 2008 at 08:29Ja det er så dejligt med den ekstra time…jeg husker hvert år tilbage, til da jeg var sygehjælper på Slagelse Sygehus og havde “vundet” eller skulle jeg skrive”tabt” denne nattevagt….at sidde der om natten, være træt og helst ville hjem…og så klokken 03.00 at skulle skrue uret 1 time tilbage…det var ikke sjovt..
så udover at jeg selv nu nyder den ekstra time, sender jeg altid lige en tanke til dem der er på nattevagt rundt omkring 🙂
Olines
26. oktober 2008 at 08:58Det er rent overskud på “hyggekontoen”. God dag til dig.
Catarina
26. oktober 2008 at 09:07Olines
Ja og det er noget jeg kan lide. Du må også have en god dag. 🙂
Madame
Lige nu kan jeg ikke ønske mig mere. 😉
Anne
Ja jeg kan også huske det fra dengang jeg var tjener. Træls! Men nu nyder jeg det så også dobbelt. 😀