Hvorfor er det altid sådan, at opskriften på bag på en pose grødris, bare ikke hænger sammen med virkeligheden, og man altid skal regne en masse, for at få det til at gå op med hele liter mælk.
I dag måtte jeg igen regne, for jeg bruger altså sødmælk når jeg laver srisengrød og hvid det er noget vi ikke drikker herhjemme, så er det lige netop sødmælk, så jeg vil gerne bruge op, så der ikke skal smides noget ud, for det er i min verden, madsvineri også selvom det drejer sig om mælk.
Jeg regnede og rundede lidt op for at huske opskriften til en anden gang og her får du den også lige.
Ingredienser:
• 3 1/2 dl vand
• 3 1/2 dl grødris
• 2 l sødmælk
• 1 tsk salt
Fremgangsmåde:
Kog grødrisene og vandet i 5 minutter, så der næsten ikke er mere vand tilbage.
Kom så mælken i og kog hele herligheden op under omrøring.
Når det hele koger lader du det lige koge et par minutter under konstant omrøring, hvorefter du skruer ned på laveste blus, hvor det hele stadig koger, men kun ganske svat. Det skal under ingen omstændigheder kunne koge over.
Sæt låget lidt skævt på gryden og lad det stå og småsimre i ca. 1 time, eller hvor længere, an på hvor tyk du ønsker din grød.
Rør i grøden ca. hver 15 minutter. Du kan sætte æggeuret så du ikke glemmer det.
Når jeg laver den store portion til jul, sætter jeg det gryden med låg, ind i sengen pakket ind i aviser og dyner. Der lader jeg det stå i omkring 8 timer, for derefter lige at give grøden et opkom, hvorefter den er klar til servering.
Jeg har hørt om andre som sætter gryden i ovnen, men det har jeg ikke selv prøvet.
6 kommentar
Catarina
24. november 2011 at 19:37