Efter en dag med masser af afslapning, badning og læsning på pladsen, ville vi til Keszthely, som vi tidligere har besøgt, men da var det kun thermalbadet vi kom efter. Denne gang ville vi se slottet.
Slottet Festetics er et af Ungarns største barokke slotte. Her boede Lady Mary Victoria Douglas-Hamilton gennem mange år, mens hun var gift med Prins Festetics. Slottet har 101 værelser, vinkælder samt staldene med en omfattende samling af kareter og hestevogne.
Men da køen ind til selve slotte var længere end vi synes vi havde lyste til at stå i kø for, nøjes vi med at nyde parken og en kop kaffe og te i den dertil indrettede café. En anden gang, hvor varmen og køen ikke er så intens, må vi besøge stedet igen og gå et tur igennem de mange værelser.
Derefter gik vi ned i selve byen for at finde en lille hyggelig restaurant med lidt lækkert mad, mad som vores frokostsultne maver var begyndt at skrige på.
Vi fandt en skøn lille restaurant med en dejlig terrasse hvor det var muligt at side i skyggen og se på livet i de små gader.
En skøn måde at slappe af på og samtidig få en bid mad og et glas svalende rosé.
2 kommentar
Catarina
5. august 2012 at 09:10