Vi havde jo et æbletræ som ikke rigtig ville gi nogle ordentlig æbler eller det smed æblerne inden de blev modne. Ret så træls, specielt når jeg lige på den anden side af hækken til naboen, kan se et træ som bare har flotte frugter. I år ville skæbnen så, at en af naboens æbletræsgrene hang ind over hækken og det med masser af skønne æbler på. Den sidste måneds tid, har jeg gået og gnasket naboens æbler i mig. Men nu kan jeg ikke nå flere, så det var slut. Troede jeg.
For i går, et par minutter efter jeg var kommet hjem, ringede det på døren, og udenfor stod vores søde nabo med en hel kasse æbler til os, og ud over æblerne sagde han også, at vi bare kunne plukke alle de æbler som vi kunne nå med en stige, hvis vi ville have flere.
Hold nu op, hvor er det dejligt med sådan nogle søde naboer. Og for øvrigt, havde han så også lige tre andre kasser til et par stykker mere på vejen, for som han sagde
Vi ka jo ikke leve af æbler alene
Og det kan han jo have ret i. 😉
1 kommentar
Lidt synd for mig, eller hvordan jeg nogen gange heller vil spise hjemme end ude
22. september 2012 at 10:07[…] Hvordan naboskab også kan være Nå men altså, jeg overlevede →Lidt synd for mig, eller hvordan jeg nogen gange heller vil […]