Fra 0 til 100 med halvt lukkede øjne

Nogle gange forundres jeg over mine egne evner. Kender du det at du vågner helt og aldeles udhvilet, men egentlig slet ikke gider stå op. Men gør det alligevel, fordi lyset er begyndt at strømme ind gennem sprækken i gardinet og det betyder at det er tid til at svinge benene ud over sengekanten.

Øjnenes rullegardin ville egentlig slet ikke helt op og kroppen havde lyst til at blive liggende og bare slappe. Men jeg stod op, da klokken blev halv 7. Op med den intention, at jeg ikke gad lave noget i dag, som i overhovedet intet. Men på en eller anden måde fik jeg hevet sengetøjet af dyner og puder, hængt dem ud i frosten. Sengetøjet røg i vaskemaskinen, opvaskemaskinen blev tømt, sneen blev skovlet væk og jeg fik saltet, så ingen risikere at glide, for det er glat derude i dag. Tøj fra tørresnoren er blevet lagt sammen og på plads. En gang bolledej blev sat over og backup af computeren blev sat igang. Alt det med øjne og en krop som egentlig ikke ville noget denne søndagmorgen og alt sammen inden en kop te overhoved var drukket.

Et eller andet sted, beviser det jo, at selvom man ikke gider, så kan man nå utroligt meget på et par få timer. Hvis man altså lige hiver fat i sig selv og er dum nok til at lystre. Det var jeg vist i dag. 😉

Nu er det te tid og tid til at vågne rigtigt. Basta.