Menu
Hua Hin efterår 2013 / Thailand

Vi nåede en masse og fik også slappet godt af

I går var det sådan lidt blakket i vejret. Hele morgen, formiddagen og indtil kl. 14 var der fare for lettere regnbyger. Så efter morgenmaden besluttede vi os for, at tage ind til byen og se om vi kunne få ordnet nogle af de ting vi vidste vi skulle have på plads.

Søren havde på forhånd bestemt at han ville have nye briller, så en optiker blev besøgt og han fik synsprøvers og en anden prøve, som viser hvordan han ser lige frem, til siden og fra siden af. Nu er brillerne og bestilt og på lørdag kan de hentes.

20131008-094322.jpg

Jeg havde også en bestilling på nogle shorts med fra mon mor og derfor gik vi vi ind til en skrædder som vi tidligere har brugt. Jeg fandt et par stiger som jeg synes ville passe til hende og de vil så, ud fra de shorts jeg har med, lave et par tro kopier.

Tilbage i 2010, da vi også besøgte Thailand, fik jeg syet tre kjoler, som jeg igennem de sidste par år har brugt flittigt, så flittigt at den ene af kjolerne (den mest hverdagsagtige – selvom de er af samme mønster) er slidt. Jeg havde dengang selv en kjole med, som de lavede kopien efter. En meget klassisk model som jeg synes klæ’ mig rigtigt godt. Så i år, ville jeg have et par stykker mere og derfor bragte jeg den slidte kjole med mig, så de kan kopiere størrelse og snittet til mig. Jeg valgte en sort, en lys beige og så den samme farve som den der nu er slidt. Kjolerne kan jeg allerede hente i morgen formiddag.

0

6 kommentar

  • susanne
    8. oktober 2013 at 09:06

    Sikke I dog får shoppet. Ærgeligt med vejret men det er i det mindste varmere her. Sara har lige været ude ved hønsene, og mente ikke man skulle græde udenfor, for frøs tårerne til is 🙂 skøre unge.

    Reply
    • Catarina
      8. oktober 2013 at 09:57

      Ja, vi fik nået en del og alt imens vi var inde i centrum, var det tørvejr og det var først da vi kom tilbage til hotellet at vi fik en lille byge mere. Men siden i går eftermiddags, har det været tørt og dejligt varmt. 🙂

      Hi hi, ja hun er lidt tosset den søde princesse – hils hende. 🙂

      Reply
  • Nola
    8. oktober 2013 at 10:42

    Fantastisk med sådan en skrædder service. Kan godt forstå at du benytter dig af det! Og de koster sikkert heller ikke en hel formue, som hvis man skulle have det syet herhjemme. Håber du viser dem 🙂
    God dag 🙂

    Reply
    • Catarina
      8. oktober 2013 at 11:37

      Jeg er sikker på at de er billigere herude end derhjemme, men man betaler alligevel 500 pr stk, men så er de også tilpasset mig og jeg ved at jeg kommer til at bruge dem i mange år. 🙂

      Ja, jeg skal nok vise dem, selvom de jo kun er forskellige på farven og ikke snittet. 😉

      Du må også have en god dag.

      Reply
  • Karin Abildhauge
    9. oktober 2013 at 11:01

    Dejlig første dag. At få de praktiske to do ting sat i værk. I ved jo begge hvem der skal besøges. Måske kom der også nye indput 😉

    Reply
    • Catarina
      9. oktober 2013 at 17:05

      Ja, det var rart at få noget af det på plads som vi havde på listen og nu er det meste andet også nået. 🙂

      Reply

Skriv en kommentar