Den sidste dag trækkes i ørene

I aftes da vi gik i seng, efter en fantastisk lækker middag, hvor fuldmånen skindede på havet mens vi sat og nippede til dejlige små drinks, besluttede jeg mig for at jeg ville tidligt op og ned og se solopgangen. Jeg vågnede et par minutter før telefones vækkeur ville ringe, så jeg hoppede i tøjet og smed en tandbørste i munden, inden jeg begav mig ned til stranden.

Men allerede det øjeblik jeg drejede rundt om hjørnet og ud på søens som føre ned til stranden kunne jeg se at jeg nok ikke ville være heldig at fange solen glide op af havet. Godt nok var det stadig mørkt, men jeg kunne se at der var for mange skyer.

I stedet snuppede jeg et par billeder af 3-4 Thai Royal Navy skibe som altid ligger i Thailandbugten ud for Kongens palads, som ligger ned til vandet. Ikke de bedste billeder, da jeg ikke har den store zoom med til Thailand.

Da solen endelig begynte at kunne skimtes, var det kun bag skyerne i horisonten. Dagen tegnede til at blive endnu en flot én af slagsen.

Da jeg vendte mig om for at få tilbage, kunne jeg se at der allerede var liv i restauranten hvor morgenmaden serveres. Tjenerne og kokkene var ved at rette and til den store og meget lækre buffet og jeg kunne mærke at jeg var ved at være lidt morgenmadslækkersulten, på trods af det imponerende fad med skaldyr jeg havde sat til livs i aftes.

Jeg slendrede stille tilbage til vores villa og satte mig ud til Søren, som sat og nød kaffen på terrassen. Vi sad og sludrede lidt og nød vores sidste morgen i vores egen lille oase inden vi gik ned til morgenmad.

Til morgenmad valgte jeg som så ofte, at få lavet en lille omelet med løg, pebberfrugter og tomater. Dertil noget af det asiatiske mad. Efter omeletten spiste jeg en lille skål youghurt og en hjemmelavet rosinbolle.

Resten af formiddagen og noget afeftermiddagen er gået med afslapning ved både poolen og stranden. Og nu sidder vi i vores villa og prøver at tage os sammen til at få hevet kufferterne ned fra øverste hylde inden vi vil gå ned til eftermiddagste.