(Egentlig skulle dette indæg være strøgert af sted i går formiddags, men der gik lige for meget hygge i den og kun mobilbillederne blev gjort klar, men bedre sent end aldrig)
Vi startede hjemmefra allerede søndag meget tidelig morgen, for i Tyskland må lastbilerne ikke kære om søndagen og derfor vidste vi at der ikke ville være så meget trafik dernede. Og det var der heller ikke o der var egentlig godt for det regnede temmeligt meget.
Vi hvade på forhpnd aftalt at vi ville prøve at kører pænt, altså ikke ligge og kører de 130+ som vi nogle gange gør på de tyske motorveje. Vi prøvede at holde den på de 115 næsten hele vejen og det passede faktisk også ret got med trafikken dernedad.
Vi fandt et lille gasthoff en små 30 km fra motorvejen hvor vi ville overnatte. Det viste sig, at det var forældrene til en OL-sølvmedaljevinders i langren fra Salt Lake City (Peter Schlickenrieder), der havde stedet. Grunden til vi ved det, var at der i morgemadsstuen stod stakkevis af pokaler og vi spurgte “krofatter” om det var hans, men det var det ikke. Han fortalte stolt at det var hans søns ungdomspokaler, de store og nyere pokaler havde han hjemme hos sig selv.
Efter morgenmaden kørte vi de sidste ca 300 km ned til Ossiacher See, hvor vi havde udset os en meget lille campingplads med plads til ca. 50. Da vi ankom, kikkede vi efter en egnet plads og fant én.
Vi fik os booket ind og fik rejst teltet og “indrettet” os, hvorefter vi kunne læne os tilbage og nyde den skønne udsigt fra teltet og ned til søen.
Jeg ville egentlig have været i vandet men det var en smule koldt, da det havde være overskyet hele dagen og så var der også lige et par ænder som havde indtaget badebroen, så det må blive en anden dag.
14 kommentar
Helle K.
2. juli 2014 at 16:17Sikke et stemnningsfuldt sted I har fundet 🙂 Godt I var fornuftige på motorvejen – når man som jeg har været med i en bilulykke – selv om det er mange år siden – så bliver man aldrig helt glad for for meget fart. Jeg hader, at ræse af sted i overhalingsbanen – sidder med hjertet i halsen hele vejen. Så vi vælger ofte en anden vej – for min skyld.
God fornøjelse med ferien.
Catarina
4. juli 2014 at 09:37Det er normalt at de kører omkring de 130+ i Tyskland, men søndag er en god dag at rejse på, da lastbilerne ikke er der og dermed e der bedre plds til alle os andre der vil kører med den “normale” hastighed. 🙂
Jeg kan godt forestille mig at det ikke er sjovt at kører når man ha været med i en ulykke 🙁 Jeg prøvede dt selv engan, en lille en, og jg kunne kører derfra, selvom jeg slet ikke synes det var sjovt, så tror jeg det var godt jeg skulle.
Liselotte
2. juli 2014 at 16:37Hvor ser der dejligt ud 🙂
Vi drager sydover i morgen og planlægger også at tage den med ro 🙂
Catarina
4. juli 2014 at 09:42Her er dejligt Liselotte. 🙂
I må have en god tur sydover og så venter Frankrig vel forude?
Lissy Nordlund
2. juli 2014 at 18:39DET ser bare rigtig godt ud, god ferie til jer…lissy
Catarina
4. juli 2014 at 10:49Mange tak skal du have Lissy. 😀
Christina
2. juli 2014 at 22:36Hvor ser det bare hyggeligt ud – og et smukt område 🙂
Catarina
4. juli 2014 at 10:50Det er så smukt hernede Christina. 😀
Layoni
3. juli 2014 at 06:42Ser dejlig fredeligt ud 🙂 ja man kan godt se ænderne hygger sig, så godt du ikke forstyrrede dem 🙂
Catarina
4. juli 2014 at 10:50Der er meget fredeligt og lige præcis sådan som vi godt kan lide det Layoni. 😀
Karin Abildhauge
13. juli 2014 at 11:47Dejligt med en tur i rolig tempo. Det er muligt at følge med i hvad der sker omkring en, og hurtigt bemærker man at mange andre har det på samme måde 🙂
Vidunderlig lille plet i der har fundet.
Ønsker jer fortsat god ferie.
Catarina
13. juli 2014 at 12:11Vi har efterhånden gjort det til en vane at tage turen som ferie også, for stresse for at nå et eller andet må, er altså tosset når man har ferie. 🙂
Det er den skønneste lille plet vi har fundet og der er bare så mange skønne steder at besøge inden for kort afstande. 😀
Håber jeg får taget mig sammen til at skrive lidt mere her på bloggen. Ikkemindst for min egen skyld – for eller kan mage af oplevelserne, hurtigt gå i glemmebogen. 😉
Karin Abildhauge
13. juli 2014 at 12:25Mht. at få fortalt omkring det der sker, kender det selv, det med glemmebogen. Nyder at tænke tilbage på en kold vinteraften, og ja, hvad var det så lige, nå ja det står jo på bloggen 😉
Dejligt der er så mange skønne små steder og det indenfor kort afstand.
Catarina
19. juli 2014 at 10:26Billeder har jeg nok af og det er dejligt at have dem at kikke på. At det så var telefonen der mest blev brugt er en anden sag. 😉