Vi skulle egentlig have været afsted torsdag formiddag med overnatning til fredag. Men vejrudsigten talte om snestorm, og vi blev enige om at rykke det hele et døgn, bare for en sikkerheds skyld.
Da vi ankom fredag formiddag, blev vi modtaget af jublende børn med hjemmelavede gaver klar. Perleplader. Tegninger. Små hænder havde været i gang hele morgenen, alt var pakket fint ind, og der var sågar skrevet et kort med den dér skønne børnehånd, som først lige er begyndt at lære at skrive. En bedre velkomst kunne vi ikke ønske os.
Sne var der rigeligt af. Efter lidt frokost gik vi direkte ud og begyndte at bygge på en iglo. Den blev bygget med stor alvor og koncentration og gravet ud, så man kunne gemme sig halvt i den. Asbjørn mente allerede uden tag, at den var varm nok til at overnatte i.
Dagen efter fortsatte arbejdet. Jeg blev inde og passede Balder, mens han sov lur, så jeg missede noget af effektiviteten, da far trådte til med både skovl og trillebør. Den blev i den grad større på meget kortere tid end dagen før.
Indendørs blev der spillet spil og lavet mad. Fredag lavede Asbjørn og jeg hjemmelavede kyllingenuggets. Lørdag stod Asbjørn og far Sebastian for sushi. Der var gang i køkkenet begge dage, og det smagte fantastisk.
Lørdag lige før frokost skete der noget helt stille. Fire rådyr kom gående i baghaven. De stod der bare, som om det var det mest naturlige i verden.
Senere samme dag, mens jeg stod i køkkenet, kom de igen – denne gang fra den modsatte side. Jeg var den eneste, der nåede at se dem. Men om aftenen, mens vi lavede mad, kom de endnu en gang gående, men denne gang lagde de sig til rette oppe mellem træerne. Og dér lå de stadig, da mor Rikke kom hjem fra arbejde, så børnene havde en del at fortælle den trætte mor.
Mor Rikke arbejder meget for tiden, så det blev ikke til så meget tid sammen med hende denne gang. Men sådan er livet indimellem.
Lørdag efter aftensmaden kørte Søren og jeg tilbage mod Odense. Trætte på den der rigtige, gode måde.
Ingen kommentar