Menu

Frankrig del 1 – Sommerferie er campingferie

Så er det afgang

I år havde vi valgt, at starte vores sommerferie allerede onsdag eftermiddag i ugen op til selve ferien. Det betød, at vi kunne køre tidligt hjemmefra onsdag og dermed forhåbentlig undgå den værste trafik mod Hamborg.

Trafikken ned igennem Jylland forløb overraskende godt og det samme videre ned over grænsen. Faktisk gik det hele så godt, at vi begyndte at overveje om det var et tilfælde eller om trafikken altid er sådan midt på ugen op til den store ferie.

På vej ned igennem Jylland, ringede Søren til hans søster for, at fortælle at vi var taget afsted og samtidig også høre dem om, hvornår det nu var at de skulle mod Østrig. Og tænk… de var små 50 km foran os og skulle lige ind til grænsehandlen for at få nye gasflasker før kunne fortsætte sydover. Vi havde ingen ærinde ved grænsen og kørte derfor lige igennem.

Mødet på tankstationen

Efter små 400 km på vejen og lidt mad til et par sultne maver – for uden mad og drikke dur helten ikke -, kørte vi ind på for at tanke. Her må jeg lige tilføje, at jeg til tider synes verdenen er meget lille, for hvem stod og tankede ved den stander ved siden af den vi kørte ind på…. Ja det gjorde Sørens svoger. Vi var alle 4 ved at være en smule trætte og ville egentlig godt finde et sted at kunne sove. Men da Gitte, Sørens søster, lige havde kikket sig om på den tankstations store parkeringsområde og havde konstateret, at der ikke var ledige pladser til et par campingvogne inkl. biler, måtte vi igen ud på motorvejen for se, om der ikke dukkede noget op inden for de næste par kilometer. Inden længe så vi et skilt op, hvor der stod, at der var en Autohoff inden for ganske få kilometer og over telefon, aftalte vi, at vi kører derind. Vi kørt fra motorvejen og fandt plads til begge vogntog ved siden af hinanden.

Vi fik placeret vognene og klargjort til natten og da vi havde fået snakket af og ønsket hinanden en fortsat god tur- og ferie, de skulle til Østrig og vi videre til Frankrig, gik vi i seng. Søren og jeg vågnede allerede igen kl. 04:45 og kørte videre sydover af A7. Og igen var vi overraskede over, at der nærmest ikke var noget trafik. Da vi gled over på A5 steg trafikmængden, men ikke mere end hvad vi havde forventet hele vejen sydover. Lidt over klokken et om eftermiddagen, gled vi ind i Frankrig. Vores mål for den næste overnatning lå ca. 100 km syd for Lyon, og var camping les Acacias, hvor vi har været ret så ofte fordi afstanden fra Danmark til campingpladsen passer fint. Vi ville have 4 overnatninger, bare til afslapning og herfra så fortsætte længere sydvest over.

Camping Les Acacias

Ud over at få slappet af, fik vi også handlet lidt forskelligt ind og for mig som egentlig slet ikke er glad for at handle herhjemme (så det er noget Søren gør), så er det helt og aldeles modsat i Frankrig, hvor jeg synes udvalget er enormt og ikke mindst vildt spændende.

Trigano-koncernen

I Tournon sur Rhône, som byen hvor campingpladsen Camping Les Acacias ligger i, holder også Trigano-koncernen til. Her fremstilles flere campingvogn mærker, blandt dem er Caravelair og Sterckeman. Da vi selv har en Caravelair, og fabrikken ligger 3 min. på cykel fra campingpladsen, skulle vi også lige ned og snuse lidt. Vi kunne ikke komme ind, men på bagsiden af fabrikken går der en sti, hvor vi kunne få et godt view ud over alle de færdige vogne, som bare stod og ventede på at komme ud til de forskellige forhandlere i Europa.

     

– Tak fordi du havde lyst til at læse med –

Du er megegt velkommen til at dele dette indlæg og kig endelig forbi Instagram, og følg med i alt det der ikke kommer ind på her på siden. Du kan også holde øje med nye indlæg via Facebook eller tilmelde dig “email-påmindelser om nye indlæg”, herude i sidebaren ——–>
Videoer bliver lagt op ind på min YouTube kanal og der vil jeg blive glad for dit abonnement og et lille like.

2 kommentar

  • Karin
    24. april 2018 at 13:34

    Dejligt at få skrevet lidt ned omkring sommerferien 2017. Hvor var det nu vi var og hvornår, nu er det skrevet her, så vil det altid være til at finde.
    Ja, verden er lille. En dejlig fortælling.
    Måske en god ide at kører syd over midt på ugen fremfor op til en weekend.

    Reply
    • Catarina
      25. april 2018 at 16:03

      Ja, det var dejligt men også fordi jeg gerne ville sende lidt artikler til AltOmCamping og de skal jo have den som drevne ord.
      Men der e altid dejligt selv at kunne kikke tilbage og se hvor vi var på et given tidspunkt 😀
      Vi tænker helt sikker på at kører på andre tider end lige fredag 😀

      Reply

Skriv en kommentar