.. det var det i går. Da jeg havde fået sendt Søren af sted på arbejde, med et ønske om en dejlig dag, kom turen til sønnike og det lille gaveræs midt i morgenmaden. Da der var vinket farvel til ham, kastede jeg mig over den helt store julerengøring. Hver en genstand og hver en krog af hytten her, er blevet vasket og skurede, så mine hænder på et tidspunkt var så rynkede at de til forveksling lignede en 80 årigs. Men nu skal jer heller ikke rører en finger resten af julen, altså på rengøringskontoen.
Da sønnike kom fra skole lidt over elleve, var jeg midt i den sidste gulvvask. Han spurgte nok så sødt om der ikke var noget han kunne hjælpe med (det var nok lidt dårlig samvittighed fra om morgenen der lurede), jeg takkede men forsikrede ham om at jeg lige straks var færdig. Efter den endte rengøring af hytten, var turen kommet til mig, det tog dog ikke nær så lang tid som med hytten.
Fiks og færdig, drog sønnike og jeg ud for, at få handlet de sidste småting ind til julen. Godt jeg ikke behøver bevæge mig i flere butikker inden jul, for sikke da et gedemarkede, nu er det ikke engang hyggeligt at skulle handle. Den gode stemning er forsvundet og tilbage er kun urinstinktet i mennesket – mig først og skideværre med alle andre.
Vel hjemme gik jeg i gang med at forberede fødselsdagsmiddagen, som i aftes bestod af, rosastegt oksefillet med 2 forskellige salater, hummus, balsamico stegte champignoner og dadler i svøb. Da gæsterne kom, var jeg bare så klar.
Til dessert fik vi æblekage med marcipan.
Glade og mætte vaklede vi i seng.
2 kommentar
Pia
22. december 2007 at 10:28Tillykke med ham Catarina, det lyder til at ha været en helt igennem dejlig dag:)
Catarina
22. december 2007 at 11:09Mange tak – det var det også Pia.