Juleaften kom og gik

Hvor var det dog en dejlig dag og aften, jeg er stadig helt ør i hovedet, at al den hygge, snak og gode mad.

Der var mere end rigeligt med chokolade, konfekt, og småkager også til flere familier, vi skal jo nødigt sulte.

I år havde vi valgt, at vi skulle have gås. Vi plejer at få andesteg, da vi kun er fem til middag, men i år skulle det være gås. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver langtidsstegt gås, men for pokker , det er en stor fugl.

Da vi nåede til ris à la Mande, steg spændingen, hvem fik den i år. Søren som ikke er den store tilhænger af nettop denne dessert, har de sidste par år fået den og det til trods for at han kun tager en mikroskopisk skefuld. Da der var svundet godt i skålen og mandlen stadig ikke var fundet, blev spændingen erstattet med frygt for, at jeg havde glemt at putte mandlen i. Jeg forsikrede dem om, at jeg selvfølgelig havde puttet den i. Og da det kun var en lille slat tilbage i skålen, fandt min far den.

Træet blev tændt og der blev sunget på livets løs, ikke fordi det lød specielt kønt, men det er vel jul. Jeg er faktisk ret vild med at synge, men det lyder som at trækken en kat i halen, så den fik ikke fuld skrue i aftes, det må vente til jeg atter er alene i bilen….. på motorvejen.

Alle hyggede sig og det var, som altid, en dejlig dag og aften i selskab med mine forældre.