Jeg blev som bekendt færdig som marketing tarinee 1. marts og var forinden blev spurgt om jeg ville fortsætte, når jeg var færdig og jeg tøvede ikke et sekund med at svare ”ja”, for jeg var helt sikker på, at jeg skulle pensioneres fra det firma. En uge før jeg blev færdig, blev der foretaget nogle ret så store organisationsændringer, ændringer som betød et farvel til en del kollegaer, og som kom som ”lyn fra en klar himmel”. Det indebar, at jeg pludselig var kollega med min tidligere chef og jeg og hun, fik en ny chef, en ny afdeling og jeg fik en jobbeskrivelse som jeg egentlig ikke lige tiltalte mig.
Nu er jeg positiv anlagt og efter et par dage, som stod i flytningens tegn og alt andet partisk skulle var plads, tog jeg fat på de nye opgaver med stor energi. Nu har jeg givet det nye en chance, men min mavefornemmelse er ikke blevet bedre. Der er nu gået mere end tre måneder, men det er ikke blevet bedre, snare tværtimod. Jeg har ikke længere lyst til at gå på arbejde og skal mere eller mindre sparke mig selv ud af døren om morgenen. Herhjemme er vi af den overbevisning, at intet job er værd at have det dårligt over og derfor sagde jeg min stilling op og har, med feriedag mandag og tirsdag, sidste dag på fredag. Det bliver rigtig træls, at skulle sige farvel til alle de dejlige kollegaer som stadig er i firmaet og det bliver sikker en del klumper i halsen i løbet af fredagen. Efter 8 fantastiske år, er det sidste kapitel er nu ved at blive skrevet færdig. Trist, men nødvendigt.
15 kommentar
Gitte
23. juni 2009 at 19:21Kender godt “klumpen i halsen”, for man kommer til at holde rigtig meget af gode kolleger. Men også dyb respekt for din beslutning. Det er jo FRIHED!!! – og den kan ikke købes for penge. Ønsker dig alverdens held og lykke på jobsiden:-)
Søren
23. juni 2009 at 19:49Den overbevisning I har hjemme hos jer er sund. Det viser jo også hvilken opbakning du har i dit bagland. Det er en meget stor beslutning du har truffet og det er flot af dig at skrive det på din blog. Respekt for dig 🙂
Character, the willingness to accept responsibility for one’s own life, is the source from which self respect springs.
Sidste kapitel nu men også starten på et nyt. Knus 🙂
Catarina
23. juni 2009 at 20:19Gitte
Tak skal du have søde. Jeg er spændt på hvad fremtiden vil bringe, men jeg er sikker på det er noget godt der er i vente. 🙂
Søren
Mange mange tak for de pæne ord. 🙂
Ja du har ret, det er så sandelig også starten på et nyt kapitel. 🙂
Cirkusprinsesse
23. juni 2009 at 22:02Life goes on. Intet job er værd at man har ondt i maven eller ikke lyst til at tage afsted. Du er sejere fordi du har sagt op end hvis du var blevet 🙂
Og som min mormor nu har sagt til min de sidste 20 gange jeg har talt med hende – der er altid arbejde til dem, som arbejde vil 😉
Helle K.
23. juni 2009 at 22:09Det er godt, at du har taget “tyren ved hornene” – og at du havde mulighed for det 🙂
Held og lykke med dit nye liv 🙂
mulletøsen
23. juni 2009 at 23:21Godt gået! Jeg blev helt glad over at læse jeg ikke er den eneste som kan finde på at sige et job op pga dårlig mavefornemmelse! Og dét endda i disse tider… Der er mange der ikke forstår det. Men nej, intet job er værd at have det dårligt over!!
Held og lykke med det nye som måtte komme. Er der noget på bedding?
anjoe
24. juni 2009 at 00:08En klog beslutning – man skal ikke betale et arbejde for dyrt!
Rigtig god sommer ønskes du og din familie…
Catarina
24. juni 2009 at 07:06Alle
Tak for alle jeres dejlige kommemtare og gode ønsker, de varmer rigtigt meget. 🙂
Jeg har ikke noget lige sådan på bedding, men jeg har fået stukket par adresser i hænderne og de muligheder skal da undersøges, men eller vil jeg se tiden ad. Jeg har aldrig haft svært ved at finde job, så det regner jeg heller ikke med det bliver denne gang, men nu får vi at se. 🙂
Stine
24. juni 2009 at 18:31Pøj pøj med jobjagten. Jeg kan sagtens følge dig og synes I lyder til at have en rigtig sund indstilling. Mavefølelser skal man ikke undervurdere.
Fru E
24. juni 2009 at 18:49Det kræver styrke at gå fra et job uden at stå med noget andet på hånden. Spændende at se hvor du ender henne :o)
Catarina
24. juni 2009 at 19:19Stine og Fru E
Det er nu ikke første gang jeg gør det her – for en 8 år siden gjorde jeg det samme og fik lynhurtigt job igen. Men jeg er også spænd på at se hvad det hele ender med. 😀
Pia
24. juni 2009 at 20:36Kæft du er sej qvinde, men det vidste jeg faktisk i forvejen. Det blir helt sikkert ikke bare en glædens fredag, men du gør dig selv en kæmpe tjeneste, og lur mig om ikke du nok skal få et nyt job inden længe. Du ér et særligt og kvalitetsfuldt menneske, for din familie, for os som veninde og helt sikkert også som medarbejder og kollega:o)
Nyd sommeren Cat., måske vi ska kigge på en hyggevisit i det fynske i august når jeg har ferie:o)
Catarina
24. juni 2009 at 20:47Pia
Åhh tusinde tak for dine søde ord, de gør rigtigt godt. 🙂
Og et hyggevesit i august, vil da bare være super hyggeligt – jeg glæder mig allerede. 🙂
Bot
5. august 2009 at 13:34Waaaaauw – spændende hvad du så kaster dig ud i.
Pøj pøj med det og nyd sommeren 😀
Catarina
5. august 2009 at 14:10Tak skal du have – jeg er også spændt på hvad der er derude til mig. 🙂
Jeg nyder friheden og er endnu ikke træt af lediggang. 🙂