Menu
Hverdagen

Så…

..er Sønnike atter på vej ned på efterskolen. I dag skulle jeg ikke køre, da jeg jo havde Mathias med hjem i fredags, var det i dag Mathias far der tager turen til Ballebro. De skal med færgen over til Als kl. 19:45 og så holder bussen fra skolen og tager imod dem.

Christian og jeg

Det er lidt underligt kun at have ham hjemme en weekend og om han kommer hjem næste weekend, får jeg at vide på tirsdag. Han er heldigvis glad for, at være dernede og han har også allerede fundet en masse nye kammerater, som han kommer godt ud af det med. Og hvis han er glad, så er jeg også glad. 😉

10 kommentar

  • anette
    16. august 2009 at 19:36

    Sikke et skønt billede 🙂

    Reply
    • Catarina
      16. august 2009 at 19:42

      Anette
      Takker. 🙂

      Det er et af de der fjollede selvportrætter.

      Reply
  • Pia
    16. august 2009 at 20:49

    Kæft i ser dejlige ud, han udstråler seriøst den samme livsglæde som du Cat., wauv det er godt det der:o))))

    Reply
  • Catarina
    16. august 2009 at 21:05

    Pia
    😀 tak søde, ja han er sku en dejlig dreng med appetit på livet. 🙂

    Reply
  • Karin
    16. august 2009 at 23:35

    Jeg er enig – Et vidunderligt billed af mor og søn.

    Jeg kan godt følge dig i din tanke omkring savnet. Jeg oplevede det først da mine flyttede hjemmefra, og de 2 små var kun fra vores lejlighed til en anden i samme by. Christian er meget langt hjemmefra, og noget yngre.

    Dejligt i har fundet samkørsel, det letter hverdagen.

    Godnat/godmorgen herfra.

    Reply
    • Catarina
      17. august 2009 at 09:26

      Karin
      Tak skal du have. 🙂

      Jeg tror det er meget godt jeg prøver det nu, for så kan det være det ikke er så slemt når han rigtigt flytter hjemmefra. 🙂

      Reply
  • Karolina
    17. august 2009 at 21:03

    Aj, hvor I er søde. Et smukt billede! 🙂

    Reply
    • Catarina
      17. august 2009 at 21:16

      Mange tak for de søde ord Karolina. 🙂

      Reply
  • Hege
    17. august 2009 at 22:56

    Det var et flott og livsbejaende bilde.

    Selv har jeg gjort den erfaringen at jeg bare savner mine unger om de savner meg. Hvis de ikke savner, så gjør ikke jeg det heller. Årsaken er selvfølgelig at mitt savn knyttes opp mot engstelsen for at de ikke skal ha det bra.

    Reply
    • Catarina
      18. august 2009 at 07:29

      Hege
      Jeg tror også at det med tiden bliver lettere for mig, for han har det jo rigtig godt og stortrives. 🙂

      Reply

Skriv en kommentar