Menu
Hverdagen

En mandag midt i livet

I dag var det faktisk vinden der agerede vækkeur her på matriklen. Jeg skal da eller lige love for at den suser hurtigt rundt om hushjørnerne og det lyder også som om det er godt vådt derude. Du kender godt den der lyd som biler og våd asfalt afgiver, sådan lyder det her lige nu. Det er sådan nogle dage som i dag, jeg er glad for at jeg ikke skal ud på cykel pakket ind fra top til tå i regntøj.

Dagen i dag byder på et par forskellige gøremål. Jeg skal ind og have byttet et kabel jeg købte i sidste uge, det viste sig ikke at være det rigtige. 😉 Jeg skal også have talt med Fona, for Christians oplader til hans PC virker ikke, pc’en vil ikke lade. Heldigvis er der én fra hans klasse som har en pc magen til, så han kan låne hans oplader, men situationen e jo ikke holdbar, så en ny skal af sted til Nordborg og helst i dag.

Og da det jo er mandag i dag, så står den jo som sædvanlig også på tre timers spinning i dag. Det bliver godt at få svedt igennem og få pulsen helt derop, hvor man skulle tro det ikke var muligt uden at falde om.

Mon ikke jeg skal snuppe en enkelt kop kaffe mere, inden jeg sætter i gang – det tror jeg skisme. 🙂

4 kommentar

  • Helle K.
    9. november 2009 at 09:35

    Jeg ønsker dig en god dag – du har jo et par ting at få ordnet. 🙂
    Her er gråt og blæsende, men ikke vådt – så jeg skal ud at gå lige om lidt.

    Reply
    • Catarina
      9. november 2009 at 14:03

      Helle K.
      Tak skal du have, jeg har nu nået det meste og tager lige en slapper inden jeg fortsætter. 🙂

      Her er det våde nu også frsvundet og vinden har også lagt sig.

      En god dag til dig også.

      Reply
  • Bente
    9. november 2009 at 13:09

    Blæst er der ikke meget af her, men til gengæld masser af grå skyer/himmel – og vist også udsigt til regn, siger DMI 🙁 .

    Men ha’ en god dag trods vejret. Jeg smutter en tur i fitnesscentret sidst på eftermiddagen – men min puls kommer vist ikke helt derop, hvor din kommer 😉 .

    Reply
    • Catarina
      9. november 2009 at 14:05

      Bente
      Blæsten har nu også lagt sig her og det er også blevet rimeligt tørrvejr. En tur i fitnescentret er heller ikke at foragte, bare det at blive rørt, det synes jeg er det vigtigste. 🙂

      Du må også have en god dag.

      Reply

Skriv en kommentar