Sønnikes pc, som blev købt i september, har en temperaturmåler som er gået fløjten. Eller det tror vi den er, for den bliver helt vild varm og blæseren knokler som en gal og hvis ikke sønnike har sat pc, på klodser, så går den simpelthen ned. I dag var jeg ude i Fona, for at de kunne sende den til reparation. Vi skulle nok regne med at der ville gå 14 hverdage, inden den kom retur og jeg ville så modtage en sms, når ned kunne afhentes. Det er skisme da godt, at vi har en ekstra han kunne låne, for med eksamen lige om hjørnet, er det ikke lige det stykke værktøj han aller helst vil undvære.
Ellers har jeg siddet på kontoret det meste af fået kikket på lidt ansøgninger og optimeret mit cv. Jeg har også lavet min baggrund her på sitet helt hvid. Jeg havde efterhånden et lidt anstrengt forhold til den blå baggrund. Nu er den bare helt hvid med et let skygge.
Min photoblog har også fået nyt design og det er også over i det lette og lyse look. Men den er ikke lige blevet opdateret – ja, det er noget sjusk, men kommer tid kommer råd, eller noget. 😉
Nu vil jeg pakke tasken og smutte til et par solide timer spinning, jeg tror min krop og for den sags skyld også min sjæl har godt at at svede igennem uden tanker for noget andet end den musik der pumper ud af højtalerne.
6 kommentar
Fru E
12. april 2010 at 19:36En god dag som jeg læser det 🙂
Har kigget på din fotoblog, fin. Kunne dog rigtig godt lide den på den anden måde.
Catarina
12. april 2010 at 21:05@Fru E: Det kunne jeg også, men kender du det at foråret kommer og dermed også lyset og jeg synes det lyse skulle herske lidt – måske det morke kommer til vinter igen. 🙂
Bente
12. april 2010 at 21:55Jeg kan godt li’, at du har fjernet farven i bloggens ‘marginer’ – det bli’r dejligt let. Og … wow … det er et fedt design, fotobloggen har fået. Beklager 😉 – jeg er ikke så god til at huske at besøge den – selv om jeg er vild med dine fotos!
Catarina
13. april 2010 at 09:27@Bente: Jeg synes også det virker som om bloggen er blevet letter med det lyse look. 🙂
Ja på Photobloggen – der er sket lidt fra det sorte til dette lyse. 😉
Og du skal ikke beklage, der er ikke altid tid til alt det vi gerne vil og så må vi prioritere. 🙂
Jens
13. april 2010 at 10:33Lige præcis! Jeg har aldrig forstået, hvad folk gør når den slags skal sendes til reparation! Det er jo nogle redskaber. Min pc er ikke særlig gammel – alligevel glæder jeg mig allerede til jeg skal have en ny! Så skal den gamle nemlig gemmes som reserve!
Og du må endelig ikke misforstå – jeg formoder det varer 10 år før jeg skal have en ny. 😆
Catarina
13. april 2010 at 11:11@Jens: Hi hi der går ikke 10 år før du har en ny. 😀 Og hvis der gjorde, så ville den gamle være så forældet at du ikke engang gad bruge den som reserve.
Men det er lidt sjovt, for hvis bilen kommer på værksted, så kan man godt få en lånebil, men hvis det er pc’en så kan man ikke og prosmedsigt er en bil vist dyrere end en pc og det tager også længere tid at reparere en pc end en bil. Et eller andet sted er der altså noget galt. 😕