Menu
Hverdagen

Hjem som ung mand

Så er Christian helt færdig med grundskolen, i går vi var til dimission nede på Nordborg Slot Efterskole, som har dannet ramme om Christians sidste år i grundskolen. Niende klasse blev afsluttet i super fin stil. Vi, forældrene, var indbudt til at komme til slottet klokken 12, hvor der så var mulighed for at pakke bilerne med de unges habengut. Nogle havde en dele mere end da de ankom andre lidt mindre, Christian havde en smule mere tøj, men det var ikke vildt meget.

Efter at alle havde fået pakket og spændt cyklerne behørigt fast il diverse cykelanordninger, var der fællesspisning. Kokken havde sørget for en dejlig blandet salt, en velsmagende kartoffelsalat og skinke og der var mere end rigeligt til alle. Til dessert var der jordbærtærter og igen var der mere end der kunne spises og vi var nogle stykker der spiste tre stykker. 😉

Da alle havde spist var der lige lidt til til at strække ben inden vi alle begav os ned i den nordlige del a parken. Dernede var der gjort klar til selve dimissionen.

Først sang vi Sommervise af Thøger Larsen, derefter var der en skøn tale af forstanderne, hvis stemme til sidst knækkede lidt over, det ville den som også have gjort på mig. Derefter sang vi Hver gang en sommer igen kommer dragende af Piet Hein, en meget smuk sang som jeg slet ikke har hørt før.

Uddelingen af afgangsbeviserne stod Rune (forstanderen) for og hver elev fik et par ord med på vejen. Der blev startet med 9a og sluttet med 10b, Chriatisn gik i 9a, så han var med i den første runde. Det var sgu lidt stort da det blev hans tur. 🙂

Efter uddelingen af afgangsbeviserne, var der lidt underholdning fra eleverne og jeg må sige, at de unger har skisme tallent og specielt “Skolens smørtenor” som Michael bliver kaldt, synger så hårene rejser sig, og den han sang i går, fik pigerne til at hulke højt, for det var en sang som handlede om, at det hele nu sluttede og det var meget smuk sang og én seng de to selv havde skrevet.

Endnu et par indslag fra elevernes side, inden en sidste sang, en sang eleverne havde skrevet til lærene. Et vers til hver lærer og kokken, hvis boller de åbenbart har været vilde med.

Efter lidt praktiske oplysninger sang vi den sidste sang, nemlig De smukke unge mennesker skrevet af Gasolin – en sang som ikke kunne have passet bedre på de pragtfulde unge vi har mødt igennem det forgangenden år.

Da sidste vers var sunget, kom der gang i lommeletterne hos alle pigerne og også en del af drengene og de store kram og kys blev delt ud. Da alle kys, knus og vi ses igen var delt ud, kom Christian og sagde at nu var han klar til at køre hjem.

Vi kom afsted og nåede færgen fra Als klokken 16. Jeg tror at alle der var med på den lille færge, var forældre og elever fra skolen, så de sidste vink blev delt ude, der, inden vi alle blev spredt på vejene i Jylland. Inden vi nåede motorvejen, havde vi en sovende dreng på bagsæddet.

Resten af aftenen i går blev brugt på at pakke ud, lægge på plads og finde sig til rette. Det har været et fantastisk år og den dreng jeg sendte afsted er kommet hjem som en ung mand.

Se flere billeder her.

4 kommentar

  • Catarina
    27. juni 2010 at 17:07