Inden weekenden blev skudt i gang i går, fik jeg en sms fra Pia af, at hun kørte fra København inden for 5 min. En weekend i det bedst tænkelige selskab er ikke af vejen. så snart jeg kom hjem fra jobbet, som jo også var min sidste arbejdsdag i denne omgang, kastede jeg mig over kødgryderne. Bangkok curry skulle aftensmaden være, en ret jeg vidste alle kunne lige og da det ydermere var trist regnvejr, passede det meget godt med at vi kunne få den indvendige temperatur op.
Efter en dejlig aften med masser af snak og grin, blandet med computer snak, væltede vi i seng omkring midnat. Men kun for at stå tidligt op og køre til Tyskland for at handle. Pia havde lige et par dåer der skulle med hjem til både sønnike og hende selv så Alfaens bagerum blev fyldt.
Da vi returnerede til Fyn og havde fået smidt alle de hersens dåer over i Pias bil, trængte vi i den grad til at få lidt frisk luft. Så på med skoene og ud på en 11 km lang gåtur i skovene omkring her og igennem de små idylliske bondehuse landsbyer. Det er det mest utrolige der kan blive vendt på sådan en gåtur. Jeg skal nok spare jer på detaljer, de er vist ikke for sarte øre alligevel. 😉
Nu står den på østvendt-terrasse-hygge inden der skal tændes op i grillen.
2 kommentar
Catarina
31. juli 2010 at 22:11